ATV og Forskningsalliancen har otte anbefalinger til en ny regeringForskningsalliancen – ATV, Dansk Metal, IDA og DI – har otte konkrete anbefalinger til et kommende regeringsgrundlag. Illustration: Forskningsalliancen/IDA

ATV og Forskningsalliancen har otte anbefalinger til en ny regering

Danmark risikerer at tabe konkurrenceevne, arbejdspladser og teknologisk handlekraft, hvis ikke den kommende regering styrker dansk forskning og teknologiudvikling.

Vi bør investere markant mere i forskning og innovation, ellers taber Danmark og Europa det teknologiske kapløb og sætter konkurrenceevne, arbejdspladser og vores sikkerhed over styr. Det er budskabet fra Forskningsalliancen, som ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en del af.

- Investeringer i forskning og teknologi i dag afgør, hvem der udvikler løsninger på morgendagens problemer. Hvis Danmark og Europa ikke matcher tempoet i USA og Kina, risikerer vi at overlade det til lande med andre dagsordener at definere, hvilket handlingsrum vi har for egen udvikling, siger Lia Leffland, akademidirektør i ATV.

Forskningsalliancen består ud over ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber af Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og DI – Dansk Industri. Alliancen kommer i et nyt udspil med otte anbefalinger til et kommende regeringsgrundlag.

Udspillet skal ruste Danmark til en tid, hvor den globale konkurrence om teknologi og innovation intensiveres. USA og Kina investerer massivt i nye teknologier, mens Europa oplever lavere produktivitetsvækst end flere globale konkurrenter. Det skader Danmarks vækst og velfærd – og i sidste ende også vores autonomi.

Alliancen vil hæve ambitionen

Et centralt forslag i Forskningsalliancens udspil er at øge Danmarks offentlige investeringer i forskning til 1,5 procent af BNP og sætte et nationalt mål om, at de samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling når 4 procent.

- I en usikker verden er forskning en vigtig skanse i Danmarks forsvar. Det handler både om vores økonomi og vores sikkerhed. Evnen til at udvikle nye teknologier får i stigende grad betydning for Europas strategiske autonomi, energisikkerhed og forsvarskapacitet. Vi har ikke råd til at sætte det over styr, siger Lia Leffland.

Alliancen peger på, at Danmark i dag investerer relativt lidt i visse kritiske teknologiområder, blandt andet inden for industriel teknologi og forsvarsteknologi. Højere investeringer er nødvendige, hvis Danmark og Europa skal bevare teknologisk styrke og strategisk autonomi inden for fremtidens nøgleteknologier.

Stop modregning af EU-midler

Alliancen foreslår også at stoppe den nuværende praksis, hvor penge fra EU’s forskningsprogrammer modregnes i det danske forskningsbudget. Den nuværende model betyder, at dygtige danske forskeres succes med at hjemtage forskningsmidler fra EU ikke giver flere penge at forske for.

Danmark har stærke forskningsmiljøer, men potentialet udnyttes ikke fuldt ud. Forskningsalliancen efterlyser derfor også bedre samspil mellem forskning, virksomheder og testfaciliteter, så nye teknologier hurtigere kan udvikles, afprøves og bringes i anvendelse.


19/3 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).