Dansk genbrugskoncept sikrer adgang til it-udstyr i ØsteuropaVed at renovere og videresælge ellers udtjente it-enheder arbejder 3stepIT for at nedbringe mængden af elektronikaffald, og alene i 2022 har den danske virksomhed leveret 700.000 it-enheder, der eller

Dansk genbrugskoncept sikrer adgang til it-udstyr i Østeuropa

Problemer med elektronisk affald er ifølge forsker løbet løbsk. Virksomheden 3stepIT har sendt mere end 280.000 restaurerede it-enheder, som ellers skulle skrottes, til blandt andet østeuropæiske uddannelsesinstitutioner.

Med en årlig produktion af elektronikaffald på 22,4 kilo per indbygger ligger Danmark i den kedelige ende af statistikkerne. E-affald er typisk produkter som tv, laptops, telefoner og for eksempel elektrisk køkkenudstyr og legetøj. Alene i Danmark kasserer vi cirka 100.000 ton elektronik om året, og blot 17 procent af verdens e-affald bliver indsamlet og genbrugt.

Ved at renovere og videresælge ellers udtjente it-enheder arbejder 3stepIT for at nedbringe mængden af elektronikaffald, og alene i 2023 har den danske virksomhed leveret 700.000 it-enheder, der ellers var blevet skrottet. 40 procent af udstyret – svarende til cirka 280.000 enheder – har fået nyt liv i Polen, Rumænien, Tjekkiet, Bulgarien og Slovakiet blandt andet på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

- Vi er hvert eneste år med til at sikre øget adgang til teknologi i en række østeuropæiske lande, hvor brugte tablets og computere gør det muligt for rigtig mange at få gavn af og tage del i af den teknologiske udvikling, siger Lasse Garby, der er dansk landechef for 3stepIT og understreger:
- Der er ingen tvivl om, at elektronisk affald medfører betydelige miljømæssige problemer, som kun ser ud til at blive større fremadrettet. Ved at forlænge levetiden på produkterne undgår vi at skrotte rigtig meget it-udstyr og kan dermed være en del af løsningen.

3stepIT arbejder udelukkende sammen med trading partners, der lever op til EU's WEEE-direktiv, som har til formål at begrænse uhensigtsmæssig bortskaffelse af elektronikaffald.
Bjerget af elektronikaffald vokser

Ifølge FN vil vi på verdensplan producere 61 millioner tons elektronikaffald i 2023, og hvis ikke vi ændrer vores forbrugs- og produktionsvaner, vurderes det, at mængden af elektronikaffald vil være fordoblet i 2050. Ifølge Shweta Agarwala, der er adjunkt på Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet og arbejder med at skabe nye biologisk nedbrydelige materialer til blandt andet computere, kan problemet ikke undervurderes.

- Mængden af elektronisk affald er allerede ude af kontrol. Antallet af devices vi kasserer, er kun stigende, og samtidig har vi endnu ikke en bæredygtig løsning. Indtil videre er det derfor også et godt skridt i den rigtige retning at forlænge levetiden frem for at smide det ud, siger Shweta Agarwala

Skal være let at vælge cirkulært

For at gøre det lettere for virksomheder at få et overblik over den CO2-udledning, der er forbundet med indkøb og brug af it-enheder, har 3stepIT lavet en bæredygtighedsberegner. Her kan man indtaste, hvor mange enheder, virksomheden bruger, og få beregnet hvor meget henholdsvis CO2-udledning og elektronikaffald, der kunne være undgået ved at vælge en cirkulær løsning.

- Med det kommende CSRD-direktiv, der træder i kraft i 2024, er der lige nu et særlig stort incitament for virksomheder til at nedbringe deres miljøpåvirkning. Der skal med andre ord træffes mere bæredygtige valg på den overordnede palette, og ved at genanvende it-udstyr er man som virksomhed med til at sætte fokus på den cirkulære tilgang, når der skal købes nyt it-udstyr, siger Lasse Garby.

1/2 2024
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.