Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Danske Danalock afskaffer nøgler i det norske forsvar

Danske Danalock afskaffer nøgler i det norske forsvar

Danske Danalock har netop landet en stor ordre til det norske forsvar med sit nøglefrie låsesystem, der automatiserer nøglehåndteringen på boliger og værelser og dermed sparer penge på administration.

Det statslige norske forvaltningsorgan, Forsvarsbygg, som udvikler, bygger, driver og håndterer ejendomme til forsvarssektoren i Norge, har underskrevet en rammeaftale på den nøglefrie løsning med den danske virksomhed, Danalock, og de norske virksomheder INTIN, Låssenteret Norge, Mediebruket og EL-PROFFEN.

Den omfattende kontrakt blev vundet af leverandørgruppen på fem firmaer, som hver har specialiseret sig inden for hvert sit fagområde. Rammeaftalen gælder for tre år i første omgang, og Forsvarsbygg har beregnet værdien til 30 millioner norske kroner.


Med denne levering vil de, der vil åbne en af Forsvarsbyggs mange tusinde døre, ikke længere være afhængige af at blive tildelt en fysisk nøgle i forbindelse med indkvartering. Det tidskrævende og logistisk udfordrende arbejde bliver betydeligt enklere. Når låsesystemet er blevet opgraderet, kan nøglerne tildeles digitalt til brugerens mobiltelefon, når vedkommende for eksempel bestiller en overnatning i Forsvarsbyggs system.

- Det er glædeligt, at Forsvarsbygg valgte vores løsning efter flere forhandlingsrunder med flere leverandører. Det er ekstra glædeligt, at vores løsning scorer højst på kvalitet på både produkt og levering, siger den daglige leder i INTIN AS, Rune Viken.
- Leverandørgruppen har ekspertise inden for både låse, integration med IT-systemer, og service og vedligeholdelse. Derudover er vi placeret i alle landets kommuner.
3/9 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic