Danske iværksættere får nu mulighed for bedre adgang til det amerikanske marked

Danske iværksættere får nu mulighed for bedre adgang til det amerikanske marked

Sammen med Kaplak Ventures og foreningen Catalyze sætter Industriens Fond nu yderligere skub i projektet ‘Climate Tech Catalyzer’, der skal sende flere grønne startups til USA for at møde investorer og partnere.

Flere danske startups skal have hjælp til at få fodfæste på det amerikanske marked.
Indgangen til det amerikanske marked skal faciliteres af erfarne kræfter i dansk erhvervsliv med kendskab og netværk på den anden side af Atlanten.

- Det store politiske fokus på at accelerere den grønne omstilling af det amerikanske samfund medfører stor efterspørgsel på løsninger, der kan gøre en reel forskel i klimakampen. Her skal vi sætte Danmark på landkortet og sikre, at de dygtigste danske green-tech startups hjælpes til at udnytte mulighederne. Det kan gøre hele forskellen og trække et spor af flere danske virksomheder med sig. Det er bevæggrunden for, at vi nu udvider Climate Tech Catalyzer-programmet, siger adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang.

Flere danske startups skal blive globale, grønne vækstvirksomheder

Climate Tech Catalyzer er målrettet startups, der har nået et vist modenhedsniveau og er klar til at skalere deres aktiviteter internationalt. Gennem programmet vil de udvalgte virksomheder få adgang til nøgleaktører på det amerikanske marked, som aktivt søger innovative løsninger til at tackle miljømæssige udfordringer. Ambitionen er at skabe en motorvej for startups og scale-ups, der har potentialet til at opnå global vækst med afsæt i grøn omstilling.

Climate Tech Catalyzer bygger på erfaringer fra et pilotprojekt, der løb i det tidligere forår 2024, hvor 10 grønne startups deltog i strategisessioner med eksperter, blev introduceret til potentielle investorer og nu har fået det første fodfæste på det amerikanske marked.

- Kampen mod global klimaforandring er den største forretningsmulighed i min levetid. Det er tid til, at en ny generation af danske virksomheder skalerer internationalt, drømmer stort og fremmer bæredygtige ‘best practises’, så alle virksomheder i nær fremtid bliver klimavirksomheder, siger Jim Hagemann Snabe, formand for Siemens og medstifter af Kaplak Ventures.

Programmet løber fra slutningen af 2024 og ind i begyndelsen af 2026. Opstarten er i København og kulminerer i en eksklusiv showcase-begivenhed i New York.

- Climate Tech Catalyzer er mere end et program - det er en platform. En platform, der tilbyder en sjælden mulighed for amerikanske investorer og virksomhedsledere at forbinde sig med danske startups, der er i spidsen for klimainnovation, forklarer Jesper Lok, formand for Kaplak Ventures og fortsætter:

- Ved at starte i København og afslutte i New York City bygger vi en bro mellem to dynamiske økosystemer, der gør det muligt for startups at danne betydningsfulde partnerskaber og udbrede deres teknologier globalt.

Om Climate Tech Catalyzer

- Climate Tech Catalyzer er en accelerator, som med en håndholdt indsats, matcher danske green-tech startups med amerikanske ventureinvestorer

- Programmet er udviklet af Industriens Fond, Kaplak Ventures og foreningen Catalyze

- I det såkaldte ‘andet rul’, som lanceres nu, er det ambitionen at sende 40 startups afsted til USA.

29/8 2024
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.