DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod DanmarkUnderdirektør, chef for samfundssikkerhed og beredskab i Dansk Industri, Rasmus Anderskouv. Foto: Bürojantzen.

DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark

Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.

- I stigende grad bliver danske virksomheder, iværksættere og forskningsmiljøer mål for fremmede, fjendtlige stater, der forsøger at få adgang til kritisk viden og teknologi, siger Rasmus Anderskouv, chef for samfundssikkerhed og beredskab i Dansk Industri.

Det er baggrunden for kampagnen Sikker innovation, som PET lancerer i samarbejde med Dansk Industri, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Dansk Erhverv. Kampagnen skal gøre virksomheder, iværksættere og forskningsmiljøer opmærksomme på en voksende trussel mod dansk viden, teknologi og samfundssikkerhed.

Rammer hele samfundet

- Hvis værdifuld viden forsvinder ud af landet, er det ikke kun et tab for den enkelte virksomhed. Det kan betyde færre arbejdspladser, svækket konkurrenceevne, langsommere grøn omstilling og i sidste ende et mere usikkert Danmark. Det er konsekvenser, som rammer hele samfundet – fra den enkelte borger til statens samlede beredskab, siger Rasmus Anderskouv.

Kampagnen lanceres i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed og intensiveret stormagtsrivalisering. Ifølge Dansk Industri er Danmark i dag mere udsat end på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

- Mistænksomhed ligger langt fra den danske mentalitet. Men verden har ændret sig, og vi er nødt til at vænne os til en ny og meget anderledes virkelighed med større risici end tidligere. Det handler ikke om at lukke sig om sig selv – det handler om at låse hoveddøren, siger Rasmus Anderskouv.

Investeringer for milliarder

Hvert år investeres der milliarder af kroner i kommercialisering af dansk forskning gennem startups, innovationsmiljøer og virksomheder med høj forsknings- og udviklingsaktivitet. Det skaber vækst og velfærd – men øger samtidig risikoen for, at viden overføres på uønsket eller ulovlig vis.

- Når man går gennem gaderne, ånder alt fred og idyl. Men virkeligheden er, at Danmark er mere udsat end nogensinde før i moderne tid. Det kræver øget opmærksomhed og en reel kulturændring at forholde sig til det, siger Rasmus Anderskouv.

Med kampagnen stilles der konkrete råd og værktøjer til rådighed for virksomheder og innovationsmiljøer. Budskabet er klart: Sikkerhed skal tænkes ind tidligt og systematisk – uanset virksomhedens størrelse.

- Sikkerhed er ikke en bremseklods for innovation – det er en forudsætning. Små virksomheder har mindst lige så meget at vinde ved at beskytte deres teknologi og IP-rettigheder, siger Rasmus Anderskouv.

Kampagnen Sikker innovation rulles ud fra mandag den 23. februar med annoncer, outdoor og indhold på sociale medier.


23/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).