Digital suverænitet kræver investeringer for milliarderBranchedirektør Andreas Holbak Espersen, DI Digital. Foto: Bürojantzen.

Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder

Dansk Industri foreslår i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering.

Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet.

- Digital teknologi er blevet et strategisk magtmiddel på linje med energi og forsvar. Hvis vi ikke selv kan udvikle og kontrollere kritiske digitale systemer, risikerer vi at miste handlefrihed, når det virkelig gælder. Europa har før ledet industrielle revolutioner og kan gøre det igen, hvis vi handler samlet og beslutsomt, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital.

Investér mindst en milliard i kritisk teknologi

Planen fra DI er udarbejdet i samarbejde med medlemsvirksomhederne og kommer netop som regeringen er i gang med at udarbejde en national handlingsplan på området, hvor der foreløbigt er afsat 80 mio. kr. til digital suverænitet. Det er ifølge Dansk Industri et godt første skridt, men langt fra tilstrækkeligt.

DI's udspil rummer 9 konkrete forslag til styrket digital suverænitet og peger blandt andet på behovet for at investere mindst 1 mia. kr. ekstra om året målrettet forskning og innovation inden for kritiske teknologier som kunstig intelligens, kvanteteknologi og cybersikkerhed for at opbygge stærkere europæisk kapacitet på områder, der former morgendagens samfund.

- Digital suverænitet handler om handlefrihed i en verden, hvor teknologi er blevet geopolitik. Techgiganterne har vundet første sæt. Andet sæt handler om embedded AI, robuste samfund og Europas konkurrenceevne. Her har Europa reelle muligheder, hvis vi puljer kræfterne, investerer offensivt i egne digitale kapaciteter og tør sætte tempoet selv, siger André Rogaczewski, CEO i Netcompany og bestyrelsesleder i DI Digital.

Reducér afhængigheden af få leverandører

Ifølge DI handler digital suverænitet om tre ting: kontrol over vores kritiske data og infrastruktur, fleksibilitet til at flytte dem frit, og strategisk frihed til at vælge mellem flere løsninger, så man ikke låses fast til for få leverandører.

- Krigen i Ukraine og de seneste års geopolitiske spændinger har vist, hvor afgørende digital robusthed er, når samfund kommer under pres. Når data og digital infrastruktur kan holdes i drift og flyttes hurtigt, fastholder vi beslutningskraften. Når de ikke kan, risikerer samfundet at gå i stå, siger Andreas Holbak Espersen.

DI anbefaler fælles standarder, modulære løsninger og strategisk brug af offentlige indkøb for at skabe større fleksibilitet og konkurrence på kritiske teknologiområder.

- Vi kan komme langt ved at skrue på de rigtige håndtag allerede i dag. Krav om flytbarhed i kritiske systemer vil straks mindske vores sårbarheder i både det offentlige og private. Det er de typer af valg, der rykker os væk fra afhængighed og hen imod handlefrihed, siger Andreas Holbak Espersen.

Opbyg en robust digital infrastruktur

Ifølge DI bør cloud, datacentre og AI-kapacitet behandles som kritisk infrastruktur, men der er behov for at skabe klare rammer for investeringer i udbygningen af infrastrukturen og for at garantere sikkerheden i den.

- Digital infrastruktur er samfundets nye rygrad. Uden den stopper både velfærd, virksomheder og myndigheder med at fungere. Vi må behandle den derefter, siger Andreas Holbak Espersen.

Ifølge DI og medlemsvirksomhederne handler digital suverænitet ikke om isolation, men om at søge globalt samarbejde med langt større strategisk omtanke og blik for egen konkurrenceevne.

- Digital suverænitet handler ikke om at bygge mure, men om at kunne stå fast og præge retningen. I en verden, hvor teknologi er blevet geopolitik, skal Danmark ikke bare være verdens bedste til at anvende teknologi, men også til at udvikle den – ellers mister vi fodfæste på både konkurrenceevnen og på sikkerheden, siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic og bestyrelsesmedlem i DI Digital.

19/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).