Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Efter rekordår skruer Refurbed forventningerne til 2024 i vejretEmma Jefelt, Refurbed Danmark.

Efter rekordår skruer Refurbed forventningerne til 2024 i vejret

2023 var et succesfuldt år for den digitale markedsplads for fornyet elektronik, Refurbed, der blandt andet oplevede betydelig vækst i salget på det danske marked og sikrede en investering på 400 millioner kroner.

Del artiklen på

Branchen for genanvendt elektronik er i rivende udvikling, og det samme gælder den digitale platform for fornyet elektronik, Refurbed. Adskillige milepæle blev opnået i 2023 for virksomheden, herunder 1 milliard euro i total omsætning siden grundlæggelsen i 2017, en rekordstor Serie C-investering og en ny forskningsrapport, der sætter to tykke streger under de klimamæssige fordele ved at købe genanvendt elektronik frem for nyt.

Den gode udvikling afspejles i Refurbeds danske salgstal, der vokser eksponentielt. Det kommer blandt andet til udtryk i, at virksomheden firedoblede omsætningen i sidste halvår af 2023 sammenlignet med samme periode i 2022.

Store forventninger til 2024

Ambitionerne for Refurbed vokser i Danmark, og for virksomhedens danske talsperson, Emma Jefelt, handler det om at styrke momentum.

- Vi er meget tilfredse med resultaterne og udviklingen, men vi har bestemt ikke tænkt os at lade det blive en sovepude eller løfte foden fra speederen. Tværtimod skruer vi forventningerne for 2024 op og vil i Danmark investere betydelige summer fra vores nye Serie C-investering, siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark, og fortsætter:

- Det er afgørende for os at øge momentum, fortsætte den gode udvikling og blive ved med at udfordre os selv og forbrugerne. I 2024 sætter vi alle sejl ind på at nå endnu længere ud med vores cirkulære budskaber og udvide det danske produktsortiment. Inden længe kan vi løfte sløret for en ny, spændende produktkategori, fremhæver Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Stadig meget at arbejde på i Danmark

Selvom den cirkulære bølge gradvist får mere fart på i Danmark, er danskerne ifølge Emma Jefelt stadig lidt for langsomme til at tage de cirkulære forbrugsmønstre til sig.

- Vi danskere er blandt de mest CO2-udledende i verden, og en nylig opgørelse viser, at der i de danske hjem bliver smidt over 100.000 tons elektronik ned i rodeskuffen eller direkte ud i skraldespanden hvert år. Det må og skal vi ændre på, og de cirkulære løsninger ligger endda lige for næsen af os. Derfor bliver vi hos Refurbed ved med at ruske op i debatten om cirkularitet i år, siger hun.

En livscyklusanalyse, som Refurbed har fået foretaget af det anerkendte forskningsinstitut, Fraunhofer, viser, at man kan spare helt op til 91 procent CO2, 97 procent vand og 80 procent e-affald, hvis man køber genanvendt elektronik i stedet for ny.

Om Refurbed

Refurbed er Danmarks hurtigst voksende online markedsplads for fornyet og genanvendt elektronik. Virksomheden blev grundlagt i Østrig i 2017 og indtog det danske marked i 2022.

Refurbed tilbyder blandt andet professionelt fornyede smartphones, bærbare computere, tablets, kameraer, højtalere og høretelefoner samt udstyr til hjemmet som robotstøvsugere, kaffemaskiner og spillekonsoller. Produktsortimentet omfatter nu flere end 18.000 forskellige enheder, som alle har minimum 12 måneders garanti.

Refurbed beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på syv markeder, herunder Tyskland, Østrig, Sverige, Italien, Irland, Holland og Danmark. Virksomhedens mission er at ændre forbruget på en bæredygtig måde ved at skabe flere livscyklusser for eksisterende produkter.

5/2 2024
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma