Branche, teknologi, komponentdistribution

 

'Ferry-on-demand' til øer og havne

'Ferry-on-demand' til øer og havne

Automatisering af skibsfart - der er et fokusområde på DTU Elektro, kan i fremtiden gøre øboers færgetransport mere fleksibel og sikre mulighed for nem overfart på tværs af havneløb.

Skibsfarten drager allerede nytte af en lang række systemer, der hjælper med at overvåge og delvist automatisere sejladsen. Et eksempel er den autopilot, mange skibe anvender. Via indtastede punkter på et søkort sørger den for, at skibet følger en på forhånd fastlagt rute.

- Når vi vil tage skridtet videre og lade automatik forhindre, at skibe støder på grund eller kolliderer med andre fartøjer, kræver det både samarbejde mellem eksisterende automatik på skibet og nye intelligente overbygninger. Overbygninger, der skal overvåge det omgivende farvand og kunne fortolke, hvad andre fartøjer gør nu, og hvad de har til hensigt at gøre om lidt, siger professor Mogens Blanke fra DTU Elektro.


- At sejle med periodevis ubemandet bro eller sejle helt uden navigatør kræver en betydelig grad af autonom beslutningstagen. Den skal basere sig på viden om søvejsregler, estimering af vejr- og strømforholds indvirkning på skibets manøvreevne samt en løbende overvågning af skibets maskineri og instrumenter. Endelig skal alle disse systemer integreres, så de populært sagt kan tale sammen.
 
Samarbejde mellem skibets automatiske systemer

Som udgangspunkt er det tre forskellige autonome systemer på skibene, der skal lære at arbejde sammen. Det er for det første det system, der overvåger driften af maskiner og motorer, for det andet hele navigationssystemet og for det tredje systemet, der holder udkig og sonderer omgivelserne.

- Vores næste store forskningsindsats er at udvikle de nødvendige algoritmer, så vi kan få de tre systemer til at arbejde sammen. I princippet skal de kunne styre skibet, så det kan sejle uden mandskab på korte strækninger. I første omgang kommer algoritmerne til at fungere som et robust grundlag for de beslutninger, skibsføreren tager, siger Mogens Blanke.

Konkret er Mogens Blanke, hans forskergruppe på DTU og forskere på Aalborg Universitet i dialog med bl.a. byudviklere i Aalborg, der er meget interesseret i at få automatiseret skibstrafik på tværs af byens havneløb. Med Nørresundby og Aalborg henholdsvis nord og syd for Limfjorden og med den nuværende meget kraftige byudvikling begge steder, vil det være hensigtsmæssigt at etablere små autonome færger som supplement til den eksisterende bro og tunnel, så borgerne lettere kan færdes mellem de to bydele.

Autonome færger til mindre øer

Færgedriften til mindre øer er et andet område, hvor autonome færger kan være en ønskværdig løsning. Hvis man som øboer i fremtiden kunne bestille en færgetransport fra en app på telefonen, vil det give en stor grad af fleksibilitet. Sejladsen skulle foregå med mindre, eldrevne fartøjer. Uden en professionel sikkerhedsbesætning om bord, vil det kræve, at øboerne får en kort uddannelse, der sikrer, at de kan håndtere kritiske hændelser om bord som eksempelvis brand.

- Med kursuscertifikatet i hånden kan øboerne selv aktivere færgens start-knap og sejle, når de har behov. Det vil samtidig nedbringe udgifterne til færgedrift. Trafikforskere forventer, at økonomien i en sådan løsning vil være bæredygtig, da et antal mindre elfartøjer kan konkurrere prismæssigt med få større færger, siger Mogens Blanke.

-Allerede om 3 år regner jeg med, at vi er så langt med forskning og udvikling af robuste algoritmer, at vi sammen med den maritime industri vil kunne implementere de første helt automatiske løsninger i skibstrafikken.
 
Automatisering af skibsdriften er et af de temaer, der er i fokus på High Tech Summit, som afholdes på DTU den 10. og 11. oktober. Her vil det bl.a. være muligt at høre oplæg fra Mogens Blanke og deltage i debatten om fremtidens automatisering.

8/10 2018
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic