Forskningsprojekt skal afsløre danskernes skjulte varmespildProjektet, der netop er startet, løber de næste tre år og skal ifølge Brunata omfatte op mod 2.000 lejligheder fordelt på 20 bygninger. Foto: Brunata.

Forskningsprojekt skal afsløre danskernes skjulte varmespild

Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2.000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op.

Forkert indstilling af ventilationssystemer og varmesystemer samt dårlige vinduesåbningsstrategier, kan koste danskere tusindvis af kroner og ødelægge indeklimaet. 

Nu skal et nyt forskningssamarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, cleantechvirksomheden Brunata og almene boligorganisationer kortlægge, hvor varmen forsvinder hen i danske lejligheder, og hvordan det kan stoppes.

DTU forventer, at projektet, der går under navnet Air Repair, har potentiale til at kunne reducere varmeforbruget med op mod 20 procent i gennemsnit i de deltagende bygninger. 

Kombinationen af varmeforbrug og indeklimadata skal gøre det muligt at finde sammenhænge, som hidtil har været usynlige, og ambitionen er at mindske problemer med fugt, tør luft og risiko for skimmel markant gennem bedre styring af ventilation og indeklima.

- Hvis en lejlighed bruger væsentligt mere varme end forventet, kan det være tegn på overventilation eller uhensigtsmæssig adfærd. Omvendt kan for lidt ventilation øge risikoen for fugt og mug. Det er den balance, vi forsøger at forstå langt bedre, siger Kevin Michael Smith, Lektor på Institut for Civil and Mechanical Engineering på DTU.

DTU: Usædvanligt stort projekt

Projektet, der netop er startet, løber de næste tre år og skal ifølge Brunata omfatte op mod 2.000 lejligheder fordelt på 20 bygninger. Mange af lejlighederne har allerede digitale radiatormålere, men nu installeres også klimasensorer, der måler blandt andet temperatur og luftfugtighed samt i nogle tilfælde CO2-sensorer. 

Data opsamles løbende og er tilgængelige for forskerne fra DTU i realtid, under fuld overholdelse af GDPR. Ifølge DTU er projektets størrelse usædvanlig.

- Det er meget unikt at have adgang til så detaljerede og kontinuerlige data fra så mange lejligheder. Derfor har vi også sat ambitionerne højt. Der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til at kunne udvikle værktøjer, der i fremtiden kan reducere varmeforbruget samt informere om varmetab og dårlig ventilation. I sidste ende kan det sænke forbrugernes regninger og oplyse boligadministratorerne om, hvor der kan sættes ind med besparende forbedringer, siger Kevin Michael Smith.

For Brunata er projektet essentielt for varmeteknologien, hvor udviklingen af et tidligt advarselssystem vil kunne sikre større gennemsigtighed og tryghed for forbrugere, mens systemet kan sikre optimeringsforslag til boligadministratorerne. 

Samtidig giver monitoreringen af varme, ventilation og indeklima et samlet billede af, hvordan komforten i lejligheder kan sikres, når der leveres lavere fjernvarmetemperaturer til bygninger.

- Vi vil kunne identificere uhensigtsmæssigt varmeforbrug og give konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre. Samtidig kan klimasensorerne følge ventilationen og advisere administratorerne ved uhensigtsmæssigheder, siger Rasmus Clausen, Product Manager hos Brunata.

Kan ændre fremtidens boliger

Perspektivet rækker længere end klassiske energimålinger. Målet er på sigt at udvikle datamodeller, der kan oversætte tekniske målinger til konkrete økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Fremtidens systemer vil potentielt kunne fortælle forbrugerne, hvad bestemte varmevaner betyder for regningen.

– Vi ønsker at gøre energiforbruget mere håndgribeligt. Hvis man helt konkret kan se, at en bestemt adfærd ikke er optimal, bliver det langt lettere at reagere og ændre adfærden med en mærkbar årlig besparelse til følge, siger Rasmus Clausen.

Håbet med projektet er også at tage et skridt mod mere intelligente bygninger, hvor data bruges til at forebygge problemer frem for først at opdage dem, når skaden er sket.

– Hvis projektet lykkes, kan det ændre måden, vi arbejder med energiforbrug og indeklima i boliger på. Vi vil kunne simulere forskellige løsninger og se, hvilke ændringer der giver størst effekt på både energiforbrug og komfort. Det kan få betydning for hele boligområdet i fremtiden, siger Kevin Michael Smith.

24/8 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).