GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normaliseringEt eksempel på GPV's box-built aktiviteter

GPV: Styrket lønsomhed i et marked under normalisering

Danske GPV leverede i 2025 en forbedret lønsomhed i et marked, hvor efterspørgslen var under normalisering men dog fortsat påvirket af udsving på grund af toldsatser. Udviklingen på memory-markedet adresseres med etablering af 'Memory Task Force'.

GPV, som ejes af det børsnoterede danske industrikonglomerat Schouw & Co., realiserede en omsætning på 2,1 mia. kr. for 4. kvartal 2025, hvilket var på niveau med samme periode sidste år, mens resultatet (EBITDA) steg med 23% til 170 mio. kr. 

For 2025 som helhed udgjorde omsætningen 8,7 mia. kr. mod 8,9 mia. kr. i 2024, og EBITDA for hele året udgjorde 641 mio. kr. sammenlignet med 625 mio. kr. i 2024. 

I EBITDA-resultatet for hele året indgår engangsomkostninger til omstrukturering på 17 mio. kr. i forbindelse med optimeringen af GPV’s driftsmæssige tilstedeværelse samt fratrædelsesgodtgørelser.

For 2025 som helhed leverede GPV et solidt resultat i et år, der var præget af normalisering af efterspørgslen og volatilitet på grund af toldsatser. På trods af den moderate omsætningsnedgang blev indtjeningen forbedret kvartal for kvartal, understøttet af den strukturelle optimering af den driftsmæssige tilstedeværelse, en øget effektivitet og en disciplineret omkostningskontrol. 

Resultatet for 2025 understreger den underliggende styrke i GPV’s forretningsmodel og selskabets evne til at beskytte og gradvist styrke lønsomheden i takt med, at efterspørgslen normaliseres.

- 2025 var præget af en normalisering af efterspørgslen - som dog var påvirket af fortsatte udsving på grund af blandt andet toldsatser – og samtidig af løbende driftsforbedringer, siger GPV’s administrerende direktør Bo Lybæk, og han fortsætter:

- Den overordnede efterspørgsel var flad, men vi ser tidlige tegn på bedring i visse segmenter, herunder Transportation and Railway, CleanTech, Measurement & Control og HighTech Consumer, hvor efterspørgslen forventes at stige med 5-8 % i 2026. Vi styrkede vores lønsomhed i løbet af året og forbedrede vores pengestrømme og kapitaleffektivitet betydeligt. Det giver et solidt fundament for det kommende år for vores kunder og for os, 

Strukturel optimering og driftsmæssige fremskridt

I løbet af 2025 fortsatte GPV optimeringen af sin globale produktions-tilstedeværelse. Konsolideringen af elektronikaktiviteterne i Slovakiet på det relativt nyetablerede mega-site i Piestany og fabrikken i Nova Dubnica blev afsluttet. Mekanikaktiviteterne blev samlet på fabrikken i Bangkok, Thailand, og kabelproduktionen blev konsolideret i Slovakiet og Sri Lanka.

Udvidelserne i Thailand og Slovakiet blev afsluttet i løbet af året, og den første fase af udvidelsen i Mexico blev påbegyndt. Den sidste fase i Mexico forventes afsluttet i begyndelsen af 2027. Disse initiativer understøtter GPV’s overordnede mål om at have et stærkt setup i vigtige regioner og støtte kundernes regionale strategier og dermed sikre kapacitet til fremtidig vækst.

Optimeringsinitiativerne forventes at give fordele i form af lavere omkostninger, øget effektivitet og en forbedret  kapacitets-udnyttelse. 

Forsvarssektoren er et veletableret segment for GPV, hvor koncernen har mangeårige kunderelationer, certificeringer og specialiserede kompetencer. Med afsæt i denne stærke arv arbejder GPV i øjeblikket mere aktivt sammen med flere europæiske og internationale kunder i forsvarsindustrien.

Pipelinen på forsvarsområdet udviklede sig positivt i løbet af 2025, og GPV er godt positioneret til at støtte kunderne i dette segment med pålidelige elektronik-, kabel- og mekatronikløsninger. 

Markedsforholdene og den global forsyningskæde

Efterspørgslen normaliserede sig i løbet af 2025 med tegn på vækst mod slutningen af året, understøttet af en styrket ordreindgang og en solid salgspipeline. Den globale materiale-forsyningssituation ser generelt ud til at være relativt stabil. 

En stærk efterspørgsel drevet af AI og datacenter-applikationer presser dog tilgængeligheden af visse typer af hukommelseschips. De stigende priser, længere leveringstider og udfordringerne i forhold til fordeling forventes at fortsætte 2026 ud, og på nuværende tidspunkt forventes der ikke nogen markant bedring af markedet før 2027-2028. 

GPV har derfor etableret en dedikeret 'Memory Task Force' og arbejder tæt sammen med leverandørerne med henblik på at fremme gennemsigtigheden og planlægningen af afhjælpningsforanstaltninger og med kunderne med henblik på optimal tilpasning i forhold til den faktiske efterspørgselssituation.

- Den nuværende situation i forhold til hukommelseskomponenter kræver opmærksomhed, og vi holder tæt kontakt med både kunder og leverandører. I den aktuelle situation er gennemsigtighed og tidlig planlægning derfor afgørende. Vores stærke leverandørnetværk og mangeårige kundesamarbejder er vigtige styrker i denne sammenhæng, siger Bo Lybæk.

GPV går ind i 2026 med forbedret lønsomhed og god kapacitet

Selvom sigtbarheden i forhold til efterspørgslen fortsat er begrænset, og markedsforholdene forventes at forblive volatile, går GPV ind i 2026 med en styrket platform. For 2026 forventer GPV en omsætning i størrelsesordenen 8,5-9,0 mia. kr., hvilket stort set er på niveau med 2025. EBITDA forventes at ligge i intervallet 690-750 mio. kr., drevet af fortsatte marginforbedringer på baggrund af strukturel optimering, effektiviseringsgevinster og forbedret kapacitetsudnyttelse.

- Selv om vi er forberedt på fortsat markedsvolatilitet, er vi også bedre positioneret end for et år siden. Med en trimmet omkostningsbase og en forbedret udnyttelse står GPV stærkt, og vi forventer en yderligere forbedring af indtjeningen i 2026, slutter Bo Lybæk.


5/3 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).