Hver anden virksomhed har delt følsomme oplysninger med AI-værktøjer

Hver anden virksomhed har delt følsomme oplysninger med AI-værktøjer

Knap hver anden virksomhed har indtastet fortrolige forretnings-oplysninger i generative AI-værktøjer, mens hver fjerde midlertidigt har forbudt brugen af selv samme. Det viser en ny global undersøgelse fra Cisco.

I takt med at et stigende antal virksomheder prøver kræfter med generativ AI, melder udfordringerne sig også i forhold til datasikkerheden og reguleringen heraf. Sådan lyder konklusionen i en ny global undersøgelse fra Cisco blandt 2.600 professionelle inden for datasikkerhedsområdet om deres anvendelse af AI-værktøjer.

Analysen afslører blandt andet, at de fleste organisationer i et eller andet omfang har indført restriktioner for anvendelsen af generativ AI på grund af bekymringer om databeskyttelse.

Knap hver anden (48 procent) indrømmer i den forbindelse, at de har delt fortrolige forretningsoplysninger med generative AI-værktøjer, mens hver fjerde (27 procent) svarer, at deres organisation indtil videre helt har forbudt brugen af generativ AI.

Udbredte privacy-bekymringer

- Verden over er virksomheder blevet langt mere klar over, at AI som teknologi medfører både nye muligheder og udfordringer, som skal overvejes en ekstra gang. Ikke mindst her på det danske marked, hvor vi er langt fremme på brugen af teknologien, siger Henrik Stær, teknisk direktør i Cisco Danmark.

Når det kommer til de største databekymringer ved brugen af AI, topper truslen mod organisationers juridiske og intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-rettigheder) samt risikoen for, at forretningsoplysninger videregives til offentligheden eller konkurrenter. Henholdsvis 69 og 68 procent af de adspurgte peger på disse.

Af samme grund har størstedelen af virksomhederne i undersøgelsen indført kontroller for at dæmme op for databrister: 63 procent har begrænset hvilke data, der kan indtastes, 61 procent har indskrænket hvilke AI-værktøjer, medarbejderne kan bruge, og 27 procent har helt forbudt AI-programmer indtil videre.

Spørgsmål om kundetillid

Ikke desto mindre har mange indtastet potentielt følsomme oplysninger: 45 procent har delt medarbejderoplysninger, mens 48 procent har gjort det samme med fortrolige virksomhedsoplysninger.

I den forbindelse tilkendegiver 91 procent, at virksomheden bør gøre en større indsats for at forsikre kunder om, at deres data anvendes på ansvarlig og legitim vis i AI-værktøjer. Samtidig mener hele 98 procent, at eksterne privacy-certificeringer udgør en vigtig faktor for deres købsbeslutninger – en statistik, som dermed ligger på sit højeste niveau i flere år.

- 94 procent medgiver, at kunder ikke ville købe ydelser hos dem uden tilstrækkelig databeskyttelse. De søger konkret dokumentation for, at man kan stole på virksomheden, da privacy er blevet uløseligt forbundet med kundernes tillid og loyalitet. Og det gælder mere end nogensinde her i AI-æraen, hvor investeringer i databeskyttelse gør virksomheder bedre i stand til at anvende teknologien etisk og ansvarligt, siger Harvey Jang, global vicepræsident og Chief Privacy Officer i Cisco.

Læs mere om undersøgelsen her, se flere af dens resultater her og se uddybende PDF-rapport her.

14/3 2024
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.