Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Komponentmangel: Fra allokering til ingenting og tilbage igen…

Komponentmangel: Fra allokering til ingenting og tilbage igen…

Jeff Mankvard – bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Professionel Elektronik – har mange års erfaring i komponentbranchen. Her reflekterer han over udviklingen på det turbulente komponent-marked.

Af Jeff Mankvard, Texim Europe, bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Professionel Elektronik

Ifølge Wikipedia betyder allokering: Tildeling eller fordeling af f.eks. varer eller ressourcer. Allokering er en problemstilling, som elektronikbranchen ofte har stået i – og generelt har markedet historisk set bevæget sig i bølger/cyklusser med 5 - 7 års intervaller. Amplituden for udsvingene er blevet større for hver periode, men grundlæggende har situationen udviklet sig efter et fast mønster:

Det begynder med stigende leveringstider, efterfulgt af prisstigninger på nye ordrer og derefter en situation, hvor en reduceret mængde af den ordre, som bliver placeret af den enkelte kunde, bliver ’accepteret’ af leverandøren. (Heraf ordet allokering).

Dette har normalt holdt på i 9-12 måneder, hvorefter det hele i løbet af ofte kort tid er overstået, og man vælter sig varer og som regel også annulleringer, fordi kunderne bl.a. er lykkedes med ’dobbelt-bookninger’. Der følger et år, hvor det er 'købers' marked, efterfulgt af 4-5 år stabilt marked, hvorefter det hele forfra igen. (1 års allokering, 1 års vareoverflod, efterfulgt af en normal periode).

Hvad er så forskellen denne gang? Her er man nød til at se på et sammenfald af uheldige omstændigheder.

1. Den accelererende chipkrig mellem USA/Kina

2. Manglende logistik

3. Corona

4. Udviklingen på konsumermarkedet

5. Forstyrrelser på IC markedet og forsyningskæden

6. Udviklingen i automobilindustrien

Der er selvfølgelig årsags-sammenhænge mellem de forskellige punkter. Skruer vi tiden tilbage til slutningen af 2020, var Sony’s PS5 platform i release-fasen, ligesom 5G i høj grad var på vej frem, så to større ’killer-applikationer’ og dermed ’komponentslugende’ enheder var på vej ud på markedet.

USA havde forinden samtidig travlt med at eskalere chipkrigen med Kina, og  USA stoppede med at importere en lang række konsumerelektronik produkter og chips -  uvidende om, at en stor del af de berørte chips, faktisk kom fra amerikanske chipproducenter med produktionsenheder i Kina. 

Så kom Corona og nedlukningerne, og bilindustrien reagerede prompte med at annullere en stor del af deres ordrer, og alt blev skruet ned på lavet blus.

I bagklogskabens ulidelige klare lys, gik det dog ikke helt som branchen havde forudset.  Den vestlige verden blev pludselig stavnsbundet i deres hjem med begrænset muligheder for pengeforbrug.  Så ud over massiv elektronikopgraderinger og husrenoveringer, skiftede folk også holdning til bæredygtigt og mere grønt forbrug (op til 90% har under Corona lagt deres forbrugsmønstre om). 

Den hybride/elektrisk bil stod næst på ønskelisten. Automobilindustrien var klar til at geare op igen og forkælet med just-in time leverancer og en høj generel status på markedet, forventede de genoptagelse af leveringerne inden for nogle få uger. Chokket var derfor stort, da det gik op for dem, at de ikke længere på samme måde blev betragtede som store spillere på elektronikmarkedet (de udgør faktisk kun 8%), og at produktionsomstillinger i halvlederindustrien, så man igen kunne levere tilstrækkelig komponenter til bilindustrien, krævede mange måneders forberedelse.

Man har samtidig ikke kunnet få komponenter hurtigt frem, fordi luftfarten har opereret på max. 10 % under Corona, hvilket naturligvis har vanskeliggjort det hele yderligere. Og med en par store fabriksnedbrud i chipindustrien og en spærret Suezkanal, så har man fået blandet en cocktail, som ingen bryder sig om.

Fra allokering til leveringsstop

For mange mindre fabrikanter, der forbruger elektronikkomponenter, er status nu, at de ikke alene ser ind i en allokering, men et totalt leveringsstop med ukendt leveringstid.
Hvor man under tidligere allokeringer, har haft problemer med passive/elmekaniske produkter (hvilket i nogle tilfælde har kunnet håndteres med midlertidige ’work-arounds’) , er problemet nu også tilgang til mere komplekse IC'er, der kun leveres af en eller få leverandører, og der er derfor ikke  samme muligheder for et hurtig fix i form af brug af alternative leverandører eller et redesign.

Så hvad gør man og kan man? Mange søger mod det grå marked og nogle har kortsigtet på den måde undgået et komplet produktionsstop. Men med prisstigninger over de sidste uger, er det grå marked snart heller ikke en mulighed. Hvor man før i tiden kunne leve med, at en modstand kunne stige med måske 100% fra 0,01 til 1US$, taler vi om IC’er til 5US$ , der nu koster 100-200US$ og dermed mange gange overstiger slutproduktets samlede pris, hvilket jo er uholdbart.

'Back-step Engineering' er en mulighed som konsumerindustrien har været hurtig til at vende sig mod. Det vil sige, at man producerer/designer sig ’tilbage’ til tidligere generationer (der er således masser af PS4’er og ældre laptops på lager).  Drawbacket er, at man allokerer en masse ingeniørresurser til at udføre midlertidige nødløsninger i form af produktopdateringer for i det hele taget af have produkter at sælge på markedet, og betaler prisen med manglende nye designs, som skal sikre fremtiden.

Lige nu ses der ikke meget lys i tunnelen forud, og mange større halvlederhuse taler om en vedvarende krise til henover årsskiftet og helt op til midten af 2022.

Er der håb?

Helt så galt går det dog nok ikke. Der er nogle faktorer der arbejder med os nu. Corona kommer forhåbentlig helt under kontrol i løbet af efteråret, hvilket betyder, at det haltende logistikapparat kommer til at fungere normalt igen, så transporttider og omkostninger kan nedbringes betragteligt. Præsidentskiftet i USA har også haft en stabiliserende effekt på markedet og muliggør igen mere langtidsplanlægning.

Producenter i USA og EU er i gang om at rampe chipproduktionen op. Det tager 18-24 måneder, men vil have en positiv effekt - om ikke andet i 2022.

Det er også positivt, at antallet af producererede IC’er er større end nogensinde. Eksempelvis regner TSMC med en 60 procent forøgelse af produktionen af chips til automotive og industrielle løsninger i 2021.

Eneste malurt i bægeret i den forbindelse er, at EU og specielt mindre foretagender står nederst i den globale forsyningskæde.

En situation der er selvskabt som følge af mange årtiers udsalg af arvesølvet. Vi skal ikke længere end 40 år tilbage i tiden, hvor selskaber som Philips, Siemens og Motorola i nævnte rækkefølge var verdensdominerende.

Man må kun håbe på, at EU endelig kommer til fornuft og vil være med til at skabe rammerne for at genopbygge en europæisk halvlederindustri.  Vi ser trods alt ind i en tid, hvor power-besparelser, grøn og bæredygtig teknologi kombineret med massiv trådløs kommunikation dominerer dagsordenen, hvilket er områder, hvor EU er globalt ledende.

14/6 2021
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Power Technic ApS

    Power Technic ApS

    Medico Strømforsyninger / Åbne typer samt til printmontage
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: Raising the pillars of digital transformation
  • Siemens EDA

    Siemens EDA

    WP: How Siemens EDA helps you engineer a smarter future
  • Microchip

    Microchip

    AWS-connected embedded systems
  • Sensor ECS

    Sensor ECS

    IT hardware til brug i industriens krævende miljøer

Webinarer, events og messer

Mest læste


Læs magasinet

Læs magasinet

Nyeste Nyheder