Kunstig intelligens udfordrer vestlige elektronikprodukter og EU's CRA-initiativ
Kunstig intelligens repræsenterer et stort vækstområde for elektronikbranchen. E-24 elektronikmessen, der afholdes 3. - 5. september, retter spotlightet ind på både nye markedsmuligheder og konkurrencemæssige trusler.
Åbne platforme eller lukkede koncernstyrede operativsystemer? Foredragsrækken under E-24 elektronikmessen på Odense Congress Center 3. - 5. september vil dykke dybt ned i mulighederne for brug af kunstig intelligens – og hvorfor vi skal holde kortene helt ind til livet i forhold til risici for afluring af vestlige AI-hemmeligheder.
Kunstig intelligens har fra sin spæde start primært været rettet mod den teknologi, der er grundlaget for de kommende kommercielle og aflastende løsninger. Men der er milevidt mellem brugernes opfattelse af AI og den teknologiske virkelighed. Forskellen ligger i høj grad mellem generativ AI – som bedst kan sidestilles med 'træning' og simpel machine learning – og den generelle AI, hvor teknikken så at sige tænker 'ud af boksen'.
Det er vigtigt at forstå forskellene – også i forhold til, hvordan konkurrerende markeder kan anvende kunstig intelligens til at overhale - især - vestlige produkter indenom. Og i kulissen lurer flere oversøiske producenter, som på komponentplan mangler adgang til kunstig intelligens – og som vi i hvert fald i en tid kan holde os foran.
På Elektronikmessen E-24 vil det spændende konferenceprogram undersøge de muligheder og ikke mindst de risici, der er forbundet med udvikling af produkter med kunstig intelligens. Ét er selvfølgelig produkterne, der i sig selv anvender AI til deres funktion og drift. Dem kan alle få adgang til.
Mere kritisk bliver selve komponenterne eller AI-baserede værktøjer, som de virksomheder og universiteter, der har rettighederne, pinedød skal holde under lås og slå. Industrispionagen har aldrig været mere omsiggribende end nu, og det handler ikke længere kun om økonomi. Nu har teknologien også strategisk og samfundsmæssig kritisk betydning.
For kort at anskueliggøre, hvor stor betydning teknologien bag den kunstige intelligens har, så tænkt på en koncern som Intel, der indtil for kort tid siden blev betragtet som umulig at fjerne fra sin topposition på halvledermarkedet. Men med AI er nye spillere som Nvidia kommet ind fra sidelinjen, og pludselig ligner tidligere urørlige halvlederkoncerner nærmest dinosaurer, som er udryddelsestruede uden egentlig selv at have opdaget det.
Et kig ind i fremtiden
Kunstig intelligens er spændende, fordi uden regulering kan teknologien gå amok. Vi taler ikke om et fremtidigt cyberpunk-samfund, hvor maskinerne tager over, men simpelthen en situation, hvor AI i værktøjer og komponenter begynder at udvikle sprog og fraser, som end ikke den kunstige intelligens forstår. Styring, regulering og fortrolighed i forhold til mere tvivlsomme markeder er nødvendig.
Samtidigt opstår der store konflikter mellem åbne sprog og operativsystemer som Linux og de CRA-initiativer (Cyber Resillience Act), som EU er ved at godkende. CRA pålægger producenterne et ansvar for løbende at beskytte elektronik mod hacking på flere niveauer svarende til elektronikkens grad af samfundskritisk funktion.
Men hvor det er forholdsmæssigt lettere at beskytte proprietære operativsystemer mod hacking, så kan det være vanskeligt at sikre de åbne udviklingsmiljøer og operativsystemer. Af samme årsag er EU ved at indstifte en slags 'ombudsmandsordning' i forhold til åbne platforme – og derunder også den kunstige intelligens.
Det er en ekstremt kompleks problemstilling, som vi kun lige har skrabet i overfladen, men under flere af foredragene på E-24 vil brancheeksperter gå dybt ned i substansen og undersøge de udfordringer og muligheder, der ligger i brugen af blandt andet kunstig intelligens.
Det er gratis at besøge E-24, og billetter kan rekvireres på https://elektronikmesse.dk/.
