Kvanteteknologi skal tættere på anvendelse i sundhedssektorenKvantecomputere skal gøres lettere at bruge i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Billedet er genereret med AI

Kvanteteknologi skal tættere på anvendelse i sundhedssektoren

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udnytte kvantecomputernes fulde potentiale og gøre teknologien lettere at anvende i lægemiddeludvikling og farmaceutisk forskning. Innovationsfonden investerer 17,4 mio. kr. i projektet.

Kvantecomputere rummer et enormt potentiale til at revolutionere lægemiddeludvikling, men i dag begrænses potentialet af, at teknologien er vanskelig at arbejde med i praksis. 

Med en ny Grand Solutions-bevilling fra Innovationsfonden vil forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet sammen med den danske kvanteteknologivirksomhed Kvantify nu udvikle en softwarestack, der gør kvantecomputere lettere at bruge – og dermed bringer teknologien tættere på praktisk anvendelse i sundhedssektoren.

Projektet ODAQS – Optimal Design Automation towards a Performant Quantum Software Stack ledes af professor Jaco van de Pol fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet.

Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer, der gør det muligt at arbejde med kvantecomputere på en enklere og mere pålidelig måde – uden at forskere og virksomheder skal tage højde for de tekniske begrænsninger ved hver enkelt maskine.

- Kvantecomputere har et enormt potentiale, men i dag er de meget svære at bruge i praksis. Vores mål er at udvikle software, der gør kvanteteknologi langt mere tilgængelig og anvendelig – så den kan bruges til konkrete samfundsudfordringer som udvikling af ny medicin, siger Jaco van de Pol, projektleder og professor ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

En central del af projektet fokuserer på at bruge avancerede læringsmetoder til at automatisere og optimere udviklingen af kvantesoftware.

- En af de største udfordringer ved kvantesoftware er at finde gode løsninger uden at bruge enorme mængder regnekraft. I ODAQS vil vi bruge reinforcement learning til at lære software at skabe mere effektive kvanteprogrammer. Det gør det muligt at udnytte kvantecomputere bedre – også med den hardware, vi har til rådighed i dag, siger Kim Guldstrand Larsen, professor ved Aalborg Universitet.

Kan spare tid og omkostninger i lægemiddeludvikling

En stor del af omkostningerne ved lægemiddeludvikling ligger i de tidlige faser, hvor forskere tester og frasorterer mulige lægemiddelkandidater. På længere sigt kan kvantecomputere give langt mere præcise beregninger af kemiske processer end klassiske computere.

ODAQS kombinerer forskning i programmeringssprog, algoritmer, optimeret kompilering, simulering og softwareverifikation for at automatisere vejen fra idé og beregning til færdige kvanteprogrammer.

 Projektet har særligt fokus på kvantekemi og lægemiddeludvikling, hvor forbedrede beregningsmetoder kan reducere både tid og omkostninger i de tidlige faser af udviklingen af ny medicin.

Kvantify vil bruge projektets resultater til at demonstrere, hvordan forbedrede softwarebyggesten kan udnyttes og omsættes til pålidelige og praktisk anvendelige teknologier til kvantebaserede beregninger.

- Hvis vi kan udnytte kvantecomputere mere effektivt, kan vi reducere både tid og omkostninger i de tidlige faser af lægemiddeludvikling. ODAQS giver os et vigtigt teknologisk fundament for at bringe kvantecomputere tættere på industriel anvendelse, siger Allan Grønlund, medstifter og CTO i Kvantify.

Stærkt dansk samarbejde

Projektet samler forskningsmiljøer fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet samt virksomheden Kvantify. Sammen vil de udvikle centrale softwarebyggesten og værktøjer, som kan bruges i både forskning, uddannelse og erhvervsliv, og som på længere sigt kan styrke Danmarks position inden for kvanteteknologi.

ODAQS løber fra 2026 til 2029 og har modtaget en bevilling under Innovationsfondens Grand Solutions-program, der investerer i ambitiøse projekter med stort potentiale for samfund og erhvervsliv.


23/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).