Matematisk design åbner døren for store energibesparelserVed hjælp af de matematiske modeller fik virksomhederne forslag til, hvordan de kunne forme og omplacere køle- eller varmeelementerne for at optimere energieffektiviteten. Foto: Adobe Stock

Matematisk design åbner døren for store energibesparelser

I det såkaldte EASY-E projekt bruges der matematiske modeller til at forbedre energieffektiviteten og derved mindske CO2-emisioner i industrien.

Efter tre og et halvt års forskning og udvikling kan projektet EASY-E nu præsentere lovende resultater. Ved hjælp af matematiske modeller har projektet åbnet op for nye muligheder inden for termisk topologioptimering (TTO), som har til formål at optimere designet af komponenter til opvarmning og afkøling.

- EASY-E-projektet viser, at der er store besparelser at hente, hvis man også inkorporerer det fremtidige energiforbrug som en faktor, når man designer termiske komponenter. Det betyder, at man med relativt små ændringer kan mindske klimaaftrykket for store maskiner betydeligt, siger Ellen M. J. Hedegaard, forretningsleder på Teknologisk Institut og projektleder i EASY-E.

Energibesparelser på 20 procent

Flere virksomheder har taget del i projektet og stillet testkomponenter i form af blandt andet varmevekslere i industrielle systemer og CPU-kølere til rådighed.

- Ved hjælp af de matematiske modeller fik virksomhederne forslag til, hvordan de kunne forme og omplacere køle- eller varmeelementerne for at optimere energieffektiviteten. For nogle deltagere resulterede det i en øget energieffektivitet på 20 procent, siger Ellen M. J. Hedegaard.

- Selv i de tilfælde, hvor besparelsen vil være mindre, er det stadig værd at overveje. EASY-E fokuserer på en bred anvendelse i industrien, og i det store billede er det en langt større gevinst for klimaet at få 5 procent forbedring på 1.000.000 produkter fremfor 100 procent forbedring på 100 produkter.

Indtaster relevant data

Et eksempel kunne være en CPU-køler. Effektiviteten af køleren afhænger af evnen til at transportere varme fra chippen ud til kølemediet - det kunne fx være med vand. Jo mere og jo hurtigere varmen bliver flyttet, desto bedre.

- Man indtaster relevant data og eventuelle designpræferencer, så resultatet går godt i spænd med de specifikke produktionskrav. Herefter vil de matematiske modeller forme komponenten, så den bliver så energieffektiv som muligt. Det betyder ofte, at komponenten får et mere organisk udseende, end hvad der umiddelbart ville være intuitivt for et menneske, siger Ellen M. J. Hedegaard.

Bred integration i industrien

Selvom modellerne har vist lovende resultater, kræver de stadig finjustering og tilpasning til specifikke virksomhedsbehov. Derfor er vejledning fra eksperter, der er fortrolige med systemet, afgørende på det nuværende stadie.

Men målet er at gøre teknologien tilgængelig, så den kan integreres bredt i industrien og også bruges af ingeniører uden ekspertviden.

- På sigt ønsker vi at udvikle software, som kan tilgås fra en normal computer, og som enhver ingeniør kan lære at bruge. På den måde kan vi gøre energieffektiv TTO tilgængeligt for en meget bred målgruppe. Vejen dertil kræver videreudvikling. Derfor vil vi forsøge at påbegynde et nyt projekt, der skal fortsætte, hvor EASY-E slap, siger Ellen M. J. Hedegaard.

Projektet er støttet af EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram.

23/5 2024
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.