ICAPE Denmark A/S
Test banner
Nordjysk IoT-startup kigger mod udlandet

Nordjysk IoT-startup kigger mod udlandet

Succesfuld dansk virksomhed bag innovativ parkeringssensor-teknologi retter nu blikket mod udlandet og skifter samtidig navn fra det hidtidige Parkalot til Sensade.

Hvis du er bilejer, og har kørt rundt i større byer, lufthavne eller parkeringshuse, genkender du sikkert oplevelsen af ikke at kunne finde en ledig parkeringsplads. Den nordjyske opstartsvirksomhed Sensade satte sig for et par år siden for, at gøre noget ved problemet. Firmaet har i dag så meget succes med deres banebrydende parkeringssensorteknologi, at de nu kigger mod udlandet.

Idéen bag konceptet udsprang af medstifter Kenny Lund Lafon og hans kollegaers daglige frustrationer med at finde en ledig parkeringsplads ved Aalborg Universitet.

- Vi satte os for at gøre noget ved det. At lave en løsning på udfordringen blev omdrejningspunkt for et studieprojekt på Aalborg Universitet. Vores mål blev at at gøre parkering til en fantastisk oplevelse, forklarer Kenny Lund Lafon. 
 
Sensade fungerer ved at små sensorer installeres i vejen på hver p-plads. Disse sensorer som er opkoblede til internettet via trådløs LoRaWAN teknologi detekterer om pladsen er ledig, og via intuitiv wayfinding, guides bilisterne frem til en ledig p-plads.

- Vi bestræber os på at forbedre parkeringsoplevelsen for bilisterne. Med en kombination af udendørs skærme og mobil applikation integration, guider vi billisterne direkte til de ledige pladser. Ca. 30% af al trafik består af billister, som prøver at finde et sted at holde. Ved at reducere denne mængde, med præcis information om ledige parkeringsmuligheder, er vores mål, via forbedret fremkommelighed, at reducere frustration, tid, benzinforbrug og forurening, siger Kenny Lund Lafon.

I dag findes der to hovedteknologier, der kan måle tilgængeligheden af et givet parkeringsområde. Den ene er kameraer, som via detektering af nummerpladen kan fortælle hvor mange biler, der er kørt ind og ud af et lukket område. Kameraløsninger anvendes typisk ved ind- og udgangen ved parkeringshusene. Den anden hovedteknoligi er såkaldte spoler, som graves ned i vejen, typisk ved ind- og udgange af udendørs parkeringsområder.

Begge løsninger har den ulempe at de kræver en del vedlighold og installation, og ikke præcist kan guide billisterne hen til en ledig p-plads. Desuden er kamaraer og spoler upræcise ved gadeparkering og på parkeringpladser med flere stier og indgange. Vores trådløse sensorer tager kun ca. 5 minutter at installere, og kræver ikke strøm eller ledninger, da de har et indbygget batteri med en levetid på ti år. Sensorerne giver uanset vejrforhold og lys, via skærme og mobil app, bilisterne et hurtigt og klart overblik over hvilke pladser der er ledige og hvilken type (handikap, tidsbegrænset, gratis osv.), forklarer Kenny Lund Lafon.

I dag er testes og anvendes løsningen i flere danske byer, herunder Aalborg, Glostrup, Århus og Randers. Desuden er jagten på nye kunder indledt i blandt andet Sverige, Polen, Tyskland og Frankrig.

- Vi introducerer vores løsning i udlandet og vil derfor have et navn som er kortere og lettere at udtale. Desuden har muligheden for at genbruge 100% af den teknologi, som vi har udviklet til at gå ind i et nyt marked. Dette gælder blandt andet måling af temperaturer i vejen. Med denne data kan kommuner optimere vintertjenesten ved bedre planlægning af saltning. Vi vil derfor gerne væk fra et navn der indeholder ’park’. Genanvendelse af den hardware og software vi allerede har, og tilføje en komponent eller to, for at entrere på et nyt marked, er en del af vores generelle strategi, siger Kenny Lund Lafon.

Sensade beskæftiger på nuværende tidspunkt fem medarbejdere.

http://www.sensade.com

13/12 2018
  • Arm med ny 'navne-strategi'

    Arm med ny 'navne-strategi'

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Arm har præsenteret en ny strategi for produktnavngivning, der reflekterer firmaets strategi inden for specifikke områder i den nye AI-drevne verden (in english).
  • Ny rapport: Danmark bagud i teknologikapløb

    Ny rapport: Danmark bagud i teknologikapløb

    branche-og-teknologi ›Danmark har inden for 12 af de 16 vigtigste teknologiområder tabt terræn i forhold til verdens 30 førende tech-regioner målt på vores evne til at udvikle og patentere nye løsninger, vurderes det i nye rapport fra ATV.
  • Kontron og congatec i overraskende produktionssamarbejde

    Kontron og congatec i overraskende produktionssamarbejde

    boards ›Kontron og congatec indleder et samarbejde, som i første fase betyder, at Kontron vil producere COMs (Computer-on-Modules) fra congatec. De to konkurrenter lægger dog op til at udbygge samarbejdet yderligere (in english).
  • Kina fører batterikapløbet

    Kina fører batterikapløbet

    branche-og-teknologi ›Dr Alex Holland, Research Director hos IDTechEx belyser udviklingen på batterimarkedet, hvor Kina nu indtager den teknologiske førertrøje (in english).
  • Forskningsprojekt vil knække koden til kvantelyskilder og kvantenetværk

    Forskningsprojekt vil knække koden til kvantelyskilder og kvantenetværk

    branche-og-teknologi ›Et nyt dansk-tysk forskningssamarbejde skal udvikle nye lyskilder, der har potentiale til at revolutionere kryptografi og netværk mellem kvantecomputere. Innovationsfonden investerer 40 mio. kr. i projektet.
  • Ambitiøst initiativ skal sikre brugercentreret AI til softwareudvikling

    Ambitiøst initiativ skal sikre brugercentreret AI til softwareudvikling

    branche-og-teknologi ›Danmark skal være hurtigere i kapløbet om AI til softwareudvikling – nyt projekt fokuserer på at vende udviklingen.
  • Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

    Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 2040

    branche-og-teknologi ›Efterspørgslen efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og der vil mangle over 20.000 om bare 15 år, hvis der ikke gøres noget.
  • Topforskere får million-støtte fra Villum Fonden

    Topforskere får million-støtte fra Villum Fonden

    branche-og-teknologi ›Hvordan kan vi genanvende plast bedre? Og hvordan kan vi sende data uden at bruge så meget energi? 11 topforskere modtager nu over 300 mio. kr. fra Villum Fonden til forskning, der blandt andet kan give os svar på de spørgsmål.