Nu bliver særlige medarbejdere sat ind for at beskytte virksomheder mod hackerangreb

Nu bliver særlige medarbejdere sat ind for at beskytte virksomheder mod hackerangreb

Nyt storstilet projekt fra Industriens Fond skal uddanne neurodivergente, kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund, ledige akademikere og seniorer til at kunne håndtere cybersikkerheden i mindre virksomheder.

Kombinationen af mangel på arbejdskraft indenfor it-sikkerhed og en støt stigende trussel fra it-kriminelle er en giftig cocktail for særligt små og mellemstore virksomheder, der ofte må gå forgæves i jagten på medarbejdere med de rette kompetencer til at styrke cybersikkerheden.

Det er baggrunden for et nyt storstilet projekt, hvor en række virksomheder og organisationer er gået sammen for at afhjælpe det store udækkede behov for medarbejdere, der kan håndtere it-sikkerhed. Projektet, der er støttet med 14 millioner kroner fra Industriens Fond, sigter i første omgang på at træne og opkvalificere 370 borgere i relevante cybersikkerhedskompetencer for at hjælpe mindre virksomheder med at identificere og bekæmpe cybertrusler og beskytte deres aktiver og omdømme.

- Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft indenfor cybersikkerhed, og særligt de små og mellemstore virksomheder har store udfordringer med at etablere et fornuftigt niveau af it-sikkerhed. Samtidig er netop de virksomheder i stigende grad i søgelyset hos it-kriminelle. Det problem skal vi have løst, og med dette initiativ tager vi et stort skridt i den rigtige retning, siger leder af Industriens Fonds Cyberprogram, Malene Stidsen.

Uden en markant indsats for at sikre virksomhederne adgang til medarbejdere med de rette kompetencer stiger risikoen for, at ondsindede hackere skaffer sig adgang til virksomhedens it-systemer og stjæler forretningshemmeligheder eller påfører uoprettelige skader, som kan have voldsomme økonomiske konsekvenser og i værste fald føre til konkurs. Samtidig bliver mange virksomheder mødt af forhøjede krav fra myndighederne om at leve op til nye standarder for it-sikkerhed som eksempelvis NIS2-direktivet.

Deltagerne hentes fra fire forskellige målgrupper, hvor af de tre første befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet: kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund, neurodivergente og ledige akademikere. Dertil kommer seniorer og it-medarbejdere, der i forvejen arbejder i små eller mellemstore virksomheder (SMV) og skal fungere som mentorer på tværs af de andre målgrupper efter endt uddannelsesforløb.

Det er Ingeniørforeningen IDA, der står i spidsen for det overordnede projekt, mens hvert af de fire spor føres an af henholdsvis Aarhus Universitet (ledige akademikere), Specialisterne (neurodivergente), ReDi (kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund) og IDA (seniorer og it-ansatte i SMV).

- Målet er at bidrage til at løse manglen på cyberkompetencer i danske SMV'er ved at etablere nye metoder til at træne specifikke grupper på kanten af arbejdsmarkedet og implementere det direkte i virksomhederne. Samtidig med, at vi styrker virksomhedernes evne til at håndtere cybertrusler, fremmer vi derved en mere inkluderende og bæredygtig arbejdsstyrke i Danmark, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

Ifølge Erhvervsstyrelsen havde 35 procent af danske SMV’er sidste år et utilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil. Samtidig har Danmark en meget lav ledighed blandt ingeniører, it-specialister og cybersikkerhedseksperter.

Det nye projekt, som er døbt ”Fast track til kompetencer i cybersikkerhed”, fokuserer både på overordnede og mere specifikke cybersikkerhedskompetencer, herunder at opbygge en cybersikkerhedskultur i virksomhederne, sikre compliance til NIS2 og håndtere risikostyring.

Konkret vil deltagerne i løbet af to-syv måneder opnå en markant styrkelse af deres kompetencer, så de kan løfte niveauet af cybersikkerhed på deres eksisterende arbejdsplads eller blive ansat i en stilling med cybersikkerhedskompetencer som bonus. Hver målgruppe har sit eget spor, der sikrer gruppens specifikke behov for opkvalificering og match med en relevant virksomhed.

4/1 2024
  • HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    HiFi Klubben: God lyd er tilbage i stuerne

    branche-og-teknologi ›Markedet for forbrugerelektronik har været præget af prispres og hurtige onlinekøb. Nu oplever HiFi Klubben, at flere kunder søger kvalitet, rådgivning og produkter, der kan gøre musik, film, gaming og serier til en bedre oplevelse.
  • Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation

    branche-og-teknologi ›UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt.
  • Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    Danfoss ser stort potentiale i 3D-print

    branche-og-teknologi ›Danfoss har mange aktiviteter inden for 3D print, og firmaet deltager med flere lærlinge i DM i 3D-print, som afvikles i forbindelse med FoodTech messen i MCH Messecenter Herning i oktober måned.
  • Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    Hvorfor er der elektronik i sejlbåde?

    branche-og-teknologi ›Mouser leverer elektronikkomponenter til La Roche-Posay Racing Team og har sammen med TE Connectivity udarbejdet en eBook, der beskriver de avancerede systemer, der er integreret i den race-optimerede sejlbåd (in english).
  • EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    EnSilica åbner nyt chipdesigncenter i Italien

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›Med fokus på rum- og kommunikationschip etablerer ASIC-specialisten EnSilica nyt designcenter i Milano i Italien (in english).
  • Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    Automatik 2026 åbnet med fokus på mennesker og teknologi

    branche-og-teknologi ›Det personlige møde og automation som drivkraft for dansk industri var i centrum, da Automatik 2026 tirsdag åbnede i Brøndby Hallen. Her blev også årets DIRA Automatiseringspris uddelt.
  • Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    Ny fabrik i København skal styrke Europas kapacitet til fremstilling af kvantechips

    branche-og-teknologi ›Det avancerede kvanteanlæg vil styrke Europas evne til at udvikle, fremstille og opskalere næste generation af kvantechips og dermed bidrage til at positionere kontinentet som globalt førende inden for kvanteteknologi.
  • Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    Dansk iværksætter tester mobil infrastruktur i stratosfæren

    branche-og-teknologi ›Sceye, grundlagt af den danske iværksætter Mikkel Vestergaard Frandsen, har gennemført en foreløbig 15.000 km. stratosfærisk flyvning, der demonstrerer, hvordan mobil forbindelse og fremtidig digital infrastruktur kan leveres fra stratosfæren.