Ny rapport om innovativ energiteknologi: Sådan skal 628 millioner kroner bruges

Ny rapport om innovativ energiteknologi: Sådan skal 628 millioner kroner bruges

EUDP har igen i 2025 været med til at sætte skub i en række nye grønne energiteknologier. Programmet har i løbet af året uddelt i alt 628 millioner kroner til 81 innovative projekter..

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med udvikling og demonstration af nye, grønne energiteknologier. 

Og nu har programmet netop offentliggjort sin årsberetning for 2025, hvor du kan blive klogere på, hvordan årets midler fordeler sig – og hvilke nye teknologier, der med hjælp fra EUDP skal bidrage til at styrke Danmarks grønne omstilling, konkurrencekraft og forsyningssikkerhed.

Mange forskellige teknologier støttes

EUDP er teknologineutral i sin tilgang og favner således bredt. Det varierer fra år til år, hvilke teknologiområder der modtager de største andele af tilskudsmidlerne.

I 2025 har EUDP givet tilskud til projekter inden for alt fra energieffektivitet og systemintegration til biomasse og sol- og vindenergi.

Blandt årets støttede projekter finder man blandt andet et nyt og effektivt geotermisk system, der skal hente varme fra undergrunden til vedvarende energi og fjernvarmeproduktion, et intelligent dronesystem til reparation af offshore vindmøllevinger og et projekt omhandlende æstetiske energigenererende tage.

 -Når jeg ser tilbage på 2025, ser jeg et år, hvor energiteknologiens betydning er blevet endnu tydeligere – og hvor behovet for målrettet, langsigtet og ambitiøs støtte til innovation står klart, skriver Kim Lehmann, forperson for EUDP's bestyrelse.

Desuden fordeler årets tilskud sig på flere forskellige puljer og projekttyper – henunder to nye særpuljer, som begge fik en flyvende start med masser af ansøgninger.

Sådan fordeler de 81 projekter sig:

• 35 EUDP-projekter har modtaget i alt 478 millioner kroner.

• Tre projekter har modtaget i alt 25 millioner kroner under den nye særpulje Smart Energy og Digitalisering, der har fokus på digitalisering og øget dataanvendelse i energisektoren.

• Et projekt har modtaget 50 millioner kroner fra den nye pulje til pyrolyseprojekter.

• Tre projekter har modtaget i alt 23 millioner kroner fra Nordsøpuljen, der har til formål at reducere det miljømæssige footprint for olie- og gasindustrien.

• 35 IEA-samarbejder (projekter under Det Internationale Energiagentur) har modtaget i alt 34 millioner kroner.

• Fire internationale projekter under CETPartnership har modtaget i alt 18 millioner kroner.

Nyt strategisk fokus i praksis

EUDP’s strategi blev revideret i 2024. Dette resulterede i syv (delvist) nye fokusområder, som for første gang ses anvendt i 2025. Støtten til de 81 nye projekter fordeler sig relativt jævnt på de nye fokusområder, som det fremgår af figuren nedenfor, hvor det dog også ses, at projekter omhandlende energieffektivisering tager den største bid af kagen.

EUDP’s årsberetning understreger, at støtteprogrammet fortsat gør en markant forskel for dansk innovation og den grønne omstilling ved at løfte innovative løsninger op fra tegnebrættet og ud i virkeligheden.

Siden programmets start i 2007 er der samlet uddelt 7,3 milliarder kroner til mere end 1.400 projekter, hvoraf størstedelen er succesfuldt afsluttede, og i dag skaber grønne effekter – både i Danmark og internationalt.

- De bærende elementer i EUDP’s arbejde er fortsat de samme – og måske vigtigere end nogensinde før. Grøn omstilling, nye energiteknologier og energieffektivitet udgør rygraden i indsatsen. Men uden innovation sker der ingen bevægelse. Innovation, der tør udfordre det kendte, og som kan omsætte idéer til løsninger, der fungerer i praksis og i markedet. Det er netop her, EUDP spiller en central rolle – i spændingsfeltet mellem idé og virkelighed, gennem udvikling og demonstration, skriver Kim Lehmann i årsberetningen.

Blandt projekterne, som nåede målstregen i 2025, ses også flere projekter, som tydeligt demonstrerer, hvordan offentlig støtte kan være med til at modne og skalere nye teknologier.

Et af de afsluttede EUDP-projekter har udviklet en innovativ offshore ladeløsning, som gør det muligt at forsyne skibe med grøn strøm, mens de ligger for anker. 

Et andet projekt har demonstreret en ny metode til at omdanne rå biogas direkte til grøn metanol. Og et tredje projekt har etableret en testfacilitet, der skal bane vejen for fremtidens endnu større og mere effektive vindmøller. Og der er mange flere grønne løsninger i vente.

- EUDP vil også fremover bidrage til at bygge bro mellem vision og virkelighed – og sikre, at Danmark fortsat er blandt dem, der ikke blot taler om løsningerne, men udvikler og demonstrerer dem, forklarer EUDP’s forperson, Kim Lehmann.

Igen i år er det muligt at søge om tilskud til innovativ energiteknologi ved EUDP. Lige nu har programmet åbent for ansøgninger til årets første runde, hvor der igen kan søges om støtte til udvikling og demonstration af nye grønne energiløsninger.



18/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).