Ny sensorteknologi afslører forældede krav til kloakkontrol
Digitale sensorer kan i dag registrere selv meget små trykfald i kloakledninger, men kravene til kontrol og den måde, kontrollen udføres og dokumenteres på i praksis, udnytter ikke de teknologiske muligheder fuldt ud, vurderer Norva24.
Ny digital måleteknologi har gjort det muligt at kontrollere kloakledninger med langt større præcision end tidligere. Ved trykprøvning kan digitale sensorer registrere trykfald helt ned til 0,1 millibar, mens resultaterne kan dokumenteres med blandt andet grafer, billeder og tegninger.
Men ifølge kloakvirksomheden Norva24 er kravene til, hvor præcist der skal måles, og hvordan resultaterne skal dokumenteres, ikke fulgt tilsvarende med. Samtidig varierer det i praksis, hvor omfattende kontrol og dokumentation bygherrer stiller krav om i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
– I dag kan vi med digitalt måleudstyr registrere selv meget små trykfald og dokumentere resultaterne langt mere præcist end tidligere. Men kravene til kontrollen og den måde, vi arbejder med dokumentation på i praksis, har ikke udviklet sig i samme tempo. Der er med andre ord et gab mellem det, teknologien kan, og det vi som branche kræver, at den bliver brugt til, siger Daniel Hansen, der er driftsdirektør hos Norva24 og fortsætter:
– Det er vigtigt, fordi trykprøvning i sidste ende handler om at sikre, at kloakledninger er tætte. Hvis spildevand eller procesvand siver ud gennem utætheder, kan det få konsekvenser for både miljø og grundvand. Derfor bør vi have så præcis en kontrol og dokumentation som muligt.
Beskytter miljø og grundvand
Trykprøvning er en central del af kvalitetssikringen af nye og renoverede kloakledninger. Formålet er at dokumentere, at ledninger og samlinger er tætte, så spildevand ikke siver ud i den omkringliggende jord og i værste fald videre til grundvandet. Det gælder også i industrien, hvor ledninger kan transportere procesvand med stoffer, som ikke må slippe ud i miljøet.
– Trykprøvning er ikke bare en teknisk kontroløvelse. Det handler i sidste ende om at sikre, at det, der skal blive inde i rørene, også bliver der. En utæthed kan være svær at se med det blotte øje, men konsekvensen kan være, at spildevand eller andre miljøbelastende væsker siver ud over tid. Derfor er det afgørende, at vi både kontrollerer grundigt og kan dokumentere resultatet, siger Daniel Hansen.
I praksis anvendes trykprøvning blandt andet som kontrol af det udførte kloakarbejde og kombineres ofte med TV-inspektion, så både ledningens fysiske tilstand og dens tæthed bliver undersøgt.
Danmark halter efter
Ifølge Daniel Hansen er udfordringen ikke mangel på teknologi, men at branchen ikke udnytter de muligheder, der allerede findes, fuldt ud.
– Vi har i dag sensorer, kameraer og digitale dokumentationsmuligheder, som kan langt mere end tidligere. Alligevel bygger meget af kontrollen stadig på principper, der har mange år på bagen. Min oplevelse er, at man blandt andet i Norge og Tyskland på flere områder er kommet længere med at omsætte den teknologiske udvikling til praksis, siger han.
Han efterlyser derfor, at branchen løbende vurderer, om krav og arbejdsmetoder følger med den teknologiske udvikling.
