RTX præsenterer bedste regnskab i firmaets historieAdm. direktør Flemming Hynkemejer.

RTX præsenterer bedste regnskab i firmaets historie

RTX kommer ud af regnskabsåret 2013/14 med markant stigende omsætning og det bedste resultat nogensinde. Firmaet forventer yderligere vækst i det kommende år.

Det går godt hos den danske IT-koncern RTX, der lever af at designe og producere avancerede trådløse løsninger til globale kunder som Alcatel Lucent, Philips, Microsoft og NEC. Virksomheden opjusterede i marts 2014 og kunne tirsdag indfri forventningerne med en omsætningsstigning på 19,4% svarende til 288,3 millioner kroner og en rekordhøj indtjening på 37 millioner kroner (EBIT) i forhold til 14,4 millioner året før. Både ledelse og bestyrelse er meget tilfredse med virksomhedens udvikling:

- Vi har oplevet en meget positiv udvikling i RTX det seneste år. Recepten har været en fortsat positiv udvikling af kundebasen, en række nye produktlanceringer og en fastholdelse af omkostningsniveauet. Det har givet os en meget tilfredsstillende udvikling i både omsætning og resultat, forklarer adm. direktør Flemming Hynkemejer.

RTX har gennemført en omfattende turnaround, der allerede med sidste års regnskab viste, at det går den rigtige vej. Her steg omsætningen med 26%, og indtjeningen steg fra 2,5 millioner kroner til 14,4 millioner kroner (EBIT). RTX-aktien er fulgt med op i perioden – fra kurs 19,8 den 30. september 2013 til kurs 49,4 på samme tidspunkt året efter. Kursstigningen kan ses i relation til de øjeblikkelige nøgletal, men også den meget stærke kapitalstruktur, hvor egenkapitalandelen det seneste regnskabsår er steget til 74,6%.

RTX er i dag opdelt i to forretningsenheder, henholdsvis Design Services og Enterprise & VoIP. Inden for førstnævnte fungerer RTX som designpartner på trådløse løsninger og er blandt andet leverandør af trådløse halvfabrikata og moduler med Wi-Fi og DECT radioteknologier. Inden for Enterprise & VoIP er RTX leverandør af avancerede IP-telefoni-løsninger til erhvervssektoren:

- Realiseringen af vores vækststrategi er gået hurtigere end forventet. Det skyldes en kombination af markedsdynamik og god timing: Vi kan blandt andet konstatere, at dels den igangværende globale konsolidering på vores markeder og dels det igangværende teknologiskifte i retning mod mere integrerede løsninger for begges vedkommende er gået i vores retning. Selskabet har satset på den rigtige teknologi, de rigtige kompetencer og haft de rigtige kunder, og det er de væsentligste grunde til, at vi tør udtale os om forventningerne til RTX’s udvikling også i de kommende år, fortsætter han.

Og forventningerne til fremtiden er positive. Flemming Hynkemejer forventer næste år at have rundet 300 millioner kroner i omsætning og en indtjening (EBIT) i intervallet 38-42 millioner kroner. Også året efter sætter RTX tal på. I regnskabsåret 2015/16 forventes omsætningen at være steget til ca. 350 millioner kroner med en EBITDA margin på minimum 16%.

Vækstforventningerne vil i den kommende tid medføre en del nyansættelser i Danmark. RTX beskæftiger i dag knap 160 medarbejdere, heraf 110 medarbejdere i hovedsædet i Nørresundby og knap 50 medarbejdere i Hong Kong. De ansatte i Danmark har fortrinsvis en baggrund som elektronik- eller softwareingeniører, og i den kommende periode skal hovedsædet i Nørresundby opmandes med cirka 10 ingeniører.

- Vækst og skalerbarhed hører tæt sammen, og vi har gennem mange år arbejdet med tværkulturelle og tværgeografiske teams og derigennem opbygget en stor erfaring med at styre projekter og bemanding på langdistancen. Vi tror, at denne kompetence har givet RTX en unik position til dels at kunne fastholde højtlønnede medarbejdere i Danmark, og dels at holde fokus på hvilke kompetencer, der er essentielle, og hvilke der enten kan skaffes via partnerskaber eller tilkøbes udefra, konstaterer han videre.

Flemming Hynkemejer siger supplerende, at RTX i dag har fundet et passende leje for sin produktudvikling. Det handler om på den ene side at være så tæt på markedet, at kunderne ønsker at medfinansiere udviklingsprojekterne. På den anden side skal der investeres i nye og nyskabende teknologier, som leder frem imod næste generations produkter.

Han fremhæver eksempelvis det meget sofistikerede mobile DECT/WiFi håndsæt, som RTX har udviklet for NEC. Her er den seneste IP DECT-udvikling kombineret med fleksibiliteten i de Wi-Fi baserede Android applikationer i en ny bærbar touch screen-enhed, og netop denne typer enheder vinder lige nu indpas overalt i erhvervslivet samt i store offentlige enheder.

I den anden ende af produktskalaen har RTX udviklet en trådløs dongle for den danske iværksætterkomet Airtame. Donglen kan via fjernsynets HDMI-stik overføre billede og lyd mellem TV, projektor, computer, tablet mv. og imødekommer mange af de udfordringer, som både erhverv og private forbrugere løbende har.

25/11 2014
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).