Sound Hub Denmark er et af Europas førende startup hubs

Sound Hub Denmark er et af Europas førende startup hubs

Sound Hub Denmark, der understøtter startups i krydsfeltet mellem lyd, musictech, audio, akustik samt lyd anvendt inden for sundhed, er endnu en gang blevet udpeget som en af Europas førende startup hubs af Financial Times.

I et år, hvor Europas startup-økosystem vokser markant i både volumen og professionalisering, er Sound Hub Denmark endnu en gang blevet udpeget som en af Europas førende startup hubs af Financial Times.

Det er tredje år i træk, at Sound Hub Denmark optræder på listen – en anerkendelse, som kun 18 europæiske hubs har opnået. Samtidig er Sound Hub den eneste danske hub, der har været repræsenteret på listen siden ranglistens begyndelse.

2026-udgaven omfatter 180 hubs – det største felt til dato – baseret på over 7.100 anbefalinger fra founders og eksperter på tværs af Europa. Sound Hub Denmark indtager en samlet placering som nummer 113 i år, og opnår en score på 76,2 (2024: 76,0 | 2025: 76,7 | 2026: 76,2), hvilket dokumenterer en stabil høj performance og fortsat international relevans.

Specialiseret acceleration i fokus

Sound Hubs acceleratorprogram er bevidst skaleret smalt – kun otte startups optages årligt. Det gør den vedvarende anerkendelse endnu mere bemærkelsesværdig, når analysen sammenligner store hubs og universitetsinkubatorer med mindre private aktører.

Sound Hubs model bygger på domænespecifik acceleration, hvor klassisk forretningsudvikling kombineres med teknisk sparring, specialiserede testfaciliteter, tæt brancheintegration og målrettet mentoring. For startups i komplekse teknologiske domæner reducerer det både risiko og ’time-to-market’ markant.

Ifølge Peter Petersen, CEO i Sound Hub Denmark, bekræfter anerkendelsen værdien af fokuserede innovationsmiljøer:

- Vi er stolte over igen at blive anerkendt af Financial Times. Ranglisten bygger på alumni-feedback og konkrete startup-resultater, hvilket gør den særlig meningsfuld for os. Vi har en tæt og vedvarende dialog med vores alumni for løbende at optimere vores programmer og iværksættertilbud og dermed sikre, at de virksomheder, vi arbejder med, står robust – også på den lange bane.

Sound Hub Denmark er etableret for at understøtte startups i krydsfeltet mellem lyd, musictech, audio, akustik samt lyd anvendt inden for sundhed. Hubben har opbygget et internationalt accelerator-setup, hvor kommerciel skalering går hånd i hånd med teknisk validering og direkte adgang til den globale lydbranche.

Den fortsatte placering på Financial Times’ liste understreger betydningen af fokuserede økosystemer med dyb faglighed i modvægt til mere brede ’one-size-fits-all’ programmer.

Danmark er repræsenteret med fem hubs i årets ranking. Sound Hub indtager en samlet tredjeplads blandt de danske aktører og er den eneste danske hub med kontinuerlig repræsentation gennem alle tre år – en position, der cementerer hubbens rolle som stabil og internationalt anerkendt vækstplatform.

Om ‘Europe’s Leading Start-up Hubs’

Den årlige rangliste udarbejdes af Financial Times i samarbejde med Statista og evaluerer inkubatorer og acceleratorer på tværs af Europa. Vurderingen baseres på alumni-anbefalinger, kvaliteten af mentoring, infrastruktur og forretningssupport, startups’ track record samt ekspertvurderinger. Mere end 7.100 founders fra 39 lande har deltaget i undersøgelsen.

I et stadigt mere komplekst startup-landskab fungerer ranglisten som et uafhængigt benchmark, der hjælper founders med at identificere programmer, der matcher deres stadie, branche og ambitioner.

19/2 2026
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).