Space Inventor skal bygge satellitten til Danmarks første månemissionSatellitten skal bygges på Space Inventors egen mikrosatellitplatform, som også ligger til grund for BIFROST-satellitten, der blev opsendt til overvågning af Arktis i 2025.

Space Inventor skal bygge satellitten til Danmarks første månemission

Regeringen har netop meddelt, at Danmark budgetterer med 130 mio. kr. til Danmarks første satellitmission til Månen. Satellitten skal udvikles og bygges af Space Inventor i Aalborg.

Den danske regering gør nu alvor af planerne om at sende en dansk satellit til Månen som led i Danmarks nye rumstrategiske ambitioner. Med et budget på 130 mio. kr. bliver det Space Inventor i Aalborg, der efter planen skal udvikle og bygge satellitten, som får til opgave at undersøge Månens overflade og omgivelser som led i national og international forskning.

Godkender den europæiske rumorganisation ESA Máni-projektet i december, forventes satellitten opsendt i slutningen af dette årti. Ifølge forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund er månemissionen et historisk skifte i dansk rumteknologi.

- Den danske regering prioriterer rummet højt, fordi det har stor betydning for vores liv her på jorden. Derfor er det en stor triumf for Danmark, at vi nu er kommet et skridt nærmere en danskledet månemission. Máni-missionen kan give os ny viden om månens overflade og samtidig løfte den danske rumsektor og forskningen i rummet. Missionen styrker Danmarks position som en ambitiøs og teknologisk stærk rumnation, der kan udvikle og gennemføre egne avancerede missioner. Det giver Danmark større vægt i det europæiske rumarbejde og bedre mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens rumteknologi, siger ministeren.

For Space Inventor repræsenterer missionen en milepæl – både teknologisk og strategisk.

- At Danmark nu har planer om at sende en satellit til Månen, er et historisk øjeblik for dansk rumfart. Space Inventor har allerede udviklet avancerede satellitter til Arktis og internationale forskningsmissioner, men at få ansvaret for Danmarks første månemission er noget helt særligt. Det forpligter – og det er vi stolte af, siger Karl Kaas, Founder & CEO i Space Inventor.

Satellitten skal bygges på Space Inventors egen mikrosatellitplatform, som også ligger til grund for BIFROST-satellitten, der blev opsendt til overvågning af Arktis i 2025. Platformen skal udstyres med specialudviklede instrumenter til undersøgelser af Månen, navigation og dataindsamling i lunare omgivelser, hvor temperaturer, stråling og afstand stiller helt nye krav om robusthed og intelligens ombord.

- Det her er ikke blot en satellitopsendelse. Det er teknologi, som skal kunne begå sig i et ekstremt miljø 400.000 kilometer fra Jorden. Vores erfaring med avancerede sensorer og satellit-autonomi i rummet bliver helt afgørende, siger Peter Davidsen, teknologidirektør i Space Inventor.

Nyt videnskabeligt potentiale for Danmark

Regeringens fremhæver missionen som en vigtig del af Danmarks stigende engagement i international rumforskning, og missionen indgår som en del af et stigende internationalt fokus på Månen som forsknings- og ressourceområde.

- Vi har i mange år arbejdet mod at give Danmark en stærkere rolle i international rumforskning. Danmark kan - og skal - bidrage mere i rummet, både teknologisk og videnskabeligt. Hvis den her mission godkendes endeligt af ESA, er det et udtryk for, at vi har fået en ny selvtillid som rumnation, siger Karl Kaas.

Space Inventor forventer, at månemissionen vil være med til at accelerere udviklingen af nye danske teknologier til navigation i rummet, opsendelse af satellitter til lavt polært kredsløb om Månen og styring af satellitten under optagelse af billeder. Flere danske universiteter, forskningsmiljøer og industripartnere skal efter planen inddrages, når missionens endelige design fastlægges.

Den kommende månemission er en direkte udløber af den rumstrategi, regeringen præsenterede i 2024, og som også dannede grundlag for udviklingen af BIFROST-satellitten, som Space Inventor ligeledes har stået fadder til. 

Hvor BIFROST styrker Danmarks overvågning af Arktis, markerer månesatellitten et nyt ambitionsniveau – og et teknologisk spring endnu dybere ud i rummet. Det øgede danske ESA-bidrag gør det muligt for organisationen at give grønt lys til den dansk-ledede Máni månemission.

3/12 2025
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).