Største forskerpris tilfalder kendt dansk energipioner

Største forskerpris tilfalder kendt dansk energipioner

Energiprofessor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet modtager nu dansk forsknings største individuelle pris, Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på fem millioner kroner,

50-årige Frede Blaabjerg er en af verdens flittigst citerede eksperter inden for effektelektronik, som bruges til at omsætte elektrisk energi fra én form til en anden. Teknologien er altafgørende for en mere pålidelig vedvarende energiproduktion, men den bruges også til at nedsætte strømforbruget i forbrugerapparater.

Prismodtagerens egne bidrag til jagten på energi-effektiviseringer findes derfor både i små elektriske apparater og i kæmpeturbiner i gigantiske havvindmøller. Hans løsninger til energiomdannelse har haft stor betydning for den moderne vindenergi-forskning, som i disse år nyder meget stor bevågenhed, og han har udviklet en solcelle-styringsenhed, så solcellerne udnytter solens stråler bedst muligt.

Frede Blaabjerg betegner det som et udtryk for god timing, at hans gren af forskningen netop nu bliver tilgodeset med Villum Kann Rasmussens store pris:

- Det rykker virkelig på området nu. Vi er i gang med et paradigmeskifte i centrale processer inden for vores energiproduktion. Resultaterne vil være et væsentligt bidrag til at løse de energiudfordringer, vi har i samfundet. Støtten gør mig i stand til at sætte mere risikobetonede projekter i gang, end jeg ellers ville have mulighed for. Det er vigtigt, understreger Frede Blaabjerg, som får overrakt Årslegatet ved en festceremoni på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, i København torsdag den 23. januar.

Ambitioner på Danmarks vegne

VILLUM FONDEN's anerkendelse er den seneste i en efterhånden lang række af priser og udmærkelser, og nu tillader Frede Blaabjerg sig at have store ambitioner på andres vegne – og på Danmarks:

- Det er vigtigt for mig at inspirere og hjælpe flere unge til at beskæftige sig med den energiforskning, som vi er gode til i Danmark, og som får kæmpe betydning for samfundsudviklingen de kommende år. Talenterne er der, men vi skal finde dem og fastholde dem, siger Frede Blaabjerg.

Gennemslagskraften har betydet, at han har formået at tiltrække adskillige dygtige udenlandske forskere til Aalborg Universitet. Det har været med til at gøre Danmark førende inden for effektelektronikken, men Frede Blaabjerg vil have flere unge danskere med ombord:

- De kan sikre det momentum, vi har nu. Vi er i stand til at tiltrække mange udlændinge til vores energiuddannelser og forskningsmiljøer, fordi vi har et godt internationalt ry. Men det er vigtigt, at flere er forankrede i Danmark, fordi der så er større sandsynlighed for, at vi kan holde på dem fremover. Vi mangler talentfulde danskere, der vil kaste deres kræfter ind i dette område, siger Frede Blaabjerg.

Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning er uddelt siden 1987. Legatet tildeles hvert år en dansk forsker som en anerkendelse for en særlig værdifuld forskningsindsats.  I alt har 31 forskere modtaget årslegatet. I 2014 er årslegatet på 5 mio. kr., heraf er de 500.000 en personlig hædersgave.

16/1 2014
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.