Stort dansk projekt skal bane vejen for 5G førerpositionProfessor Gert Frølund Pedersen, Aalborg Universitet.

Stort dansk projekt skal bane vejen for 5G førerposition

Med et samlet budget på 110 mio. kr.. skal forskere fra Aalborg Universitet, Intels danske afdeling, britiske Anite samt Telenor udvikle modeller for fremtidens 5G netværk.

Den øgede kompleksitet af mobile netværk, modemløsninger med 2G/3G/4G og krav for global roaming, har øget udviklingskompleksiteten samt omkostningerne eksponentielt. Et nyt projekt i Nordjylland vil, med nye realistiske modeller og troværdige tests i laboratoriet, fokusere på at fastholde det høje udviklingstempo med en begrænset forøget kompleksitet. Dette vil i sidste instans være til gavn for slutkunderne og de deltagende virksomheders globale konkurrenceevne.

Teleforskere fra Aalborg Universitet samt flere internationale samarbejdspartnere går sammen i VIRTUOSO-projektet med et samlet budget på 110 millioner kroner. Den amerikanske chipproducent Intels danske afdeling og Anite, den britisk baseret trådløse test- og teknologileverandør samt telegiganten Telenor er alle med i den fireårige satsning. Med en investering på 55 millioner kroner er projektet blandt Højteknologifondens største nogensinde på mobilområdet og den største bevilling i den aktuelle projektrunde.

Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer forventer, at initiativet og dets resultater vil give genklang ude i verden:

- Vi kan virkelig udrette noget, der kan mærkes, fordi værktøjerne er blevet så meget bedre, siden udrulningen af højhastigheds mobilt internet startede for ti år siden. Løsninger, vi selv har udviklet med Intel og andre partnere i tidligere projekter, skal nu for alvor stå deres prøve, og når det som her gælder datakommunikation, vil selv små forbedringer få meget stor betydning. Det kan både bruges ved den fortsatte globale udbredelse af det nuværende 4G og for fremtidig 5G-teknologi, siger Gert Frølund Pedersen.

Administrerende direktør Per Hartmann Christensen fra Intels danske afdeling betegner projektet som en mulighed for at differentiere sig i den internationale mobilindustri med metoder, der vil revolutionere og effektivisere udviklingen:

- Behovet for pålidelig og hurtig opkobling overalt er vokset støt, og for at kunne imødekomme det har industrien været nødt til at udvikle og udrulle stadig mere komplekse produkter på kortere og kortere tid. Med såkaldt virtualisering kan kompleksiteten i at designe og afprøve kommunikationssystemer flyttes fra virkeligheden til laboratorier og software eller virtuelle modeller af miljøet. Det vil give en markant forøgelse af den hastighed, hvormed vi og de øvrige partnere i projektet kan levere nye produkter, som er i stand til at indfri markedets forventninger, siger Intel-direktøren.

- Telenors kunders brug af mobilt internet på smartphones og tablet pc’er stiger eksplosivt, og kunderne har høje krav til brugeroplevelsen. Derfor er det afgørende, at vi opnår en endnu dybere forståelse af samspillet mellem mobilnetværket og de mobile enheder, som kunderne bærer rundt på. Den indsigt får vi som partner i dette forskningsprojekt, der kan give Danmark en førende position inden for kundeoplevelse på mobilnetværk. Indsigten vil også komme til anvendelse i resten af Telenor-gruppen og styrke vor position som en kvalitetsleverandør af mobilt internet i vore markeder globalt, siger Richard Stigaard, der er netværksdirektør for Telenor i Danmark.

16/12 2013
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.