Virksomheder ignorerer (stadig) it-sikkerheden

En undersøgelse fra Kaspersky Lab kaster fornyet lys over virksomhedernes manglende vilje til at sætte it-sikkerheden på dagsordenen. Særligt små virksomheder er udsatte.

Ifølge en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab, har 94 pct. af de adspurgte virksomheder oplevet en eller anden form for brud på it-sikkerheden inden for de seneste 12 måneder. Til trods for dette prioriteres it-sikkerheden meget forskelligt afhængigt af virksomhedens størrelse – og nogle virksomheder prioriterer den nærmest slet ikke. 

Kaspersky Labs undersøgelse viser blandt andet, at virksomheder med under 100 ansatte er mindre tilbøjelige til at prioritere it-sikkerhedsstrategier end større virksomheder. Det kan betyde, at de mindre virksomheder udsætter sig selv for unødvendige sikkerhedsrisici, der potentielt kan være med til at true deres videre vækst.

Kun 19 pct. af virksomheder med færre end 25 ansatte har it-sikkerhedsstrategien blandt deres top strategiske overvejelser, og denne svarprocent er næsten den samme for virksomheder med 26-99 ansatte (21 pct.). Ser man derimod på virksomheder med 100 eller flere ansatte, har 35 pct. af disse virksomheder it-sikkerhedsstrategien som første eller anden prioritet.

Forskellige opfattelser af it-strategier

It-kriminalitet er et stigende problem, og man skulle derfor være fristet til at tro, at det er et fokus for alle virksomheder uanset virksomhedens størrelse. Virkeligheden er dog en anden, for små og mellemstore virksomheder mener faktisk ofte, at deres it-sikkerhed ikke er lige så vigtig som de større konkurrenters.

Undersøgelser viser nemlig, at meget små virksomheder har størst tendens til at undervurdere it-trusler. En af grundene til dette er en udbredt antagelse om, at cyberkriminelle ikke vil spilde deres tid på små virksomheder samt at små virksomheder ikke har noget, der er værd at stjæle. Dette er på trods af, at nogle cyberkriminelle foretrækker at målrette deres angreb mod små og mellemstore virksomheder i stedet for større virksomheder, da de ved, at de små og mellemstore virksomheder ofte ikke er fuldt beskyttet.

De seneste tal viser derfor ikke overraskende, at selv små og mellemstore virksomheder med kun 100 ansatte kan forvente store omkostninger, hvis de skulle blive udsat for et malware-angreb, der blandt andet kan føre til tab af data. Omkostningerne kunne eksempelvis omfatte professionel it-rådgivning, it-uddannelse af personalet for at forhindre fremtidige hændelser samt skader på virksomhedens omdømme, som i sig selv kan være nok til konkurs for en lille virksomhed.

Mangel på it-sikkerhed på tværs af regioner og brancher

Kaspersky Labs undersøgelser viser også, at prioriteringen af it-sikkerhedsstrategier ikke kun påvirkes af virksomhedens størrelse, men også af den industri virksomheden opererer indenfor, fx er en it-sikkerhedsstrategi en topprioritet hos 40 pct. af de adspurgte teleselskaber og hos 36 pct. af it/software-leverandører. Derimod er det overraskende, at kun 14 pct. af e-handelsvirksomhederne betragter it-strategiudvikling som havende en vigtig strategisk betydning for virksomheden (og kun 4 % af dem betragter det som den højeste prioritet), hvilket betyder, at dette segment i realiteten kunne have den laveste it-sikkerhed på tværs af brancherne.

Ser man på regioner frem for brancher, viser undersøgelsen, at it-sikkerhedsstrategier har en væsentlig lavere prioritering i Mellemøsten og udviklingslandende – fx mener kun 5 pct. af de mellemøstlige lande, at en it-sikkerhedsstrategi bør være blandt de vigtigste strategiske overvejelser i en virksomhed. I Kina er det 25 pct. og i Rusland 18 pct.

Undersøgelsen er foretaget i 27 lande i perioden fra april 2013 til maj 2014. Rapporten kan downloades her.

1/9 2014
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.
  • DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    DigiKey: Sådan simplificeres komponent-management og -quoting

    branche-og-teknologi ›DigiKey afholder den 13. oktober et webinar, der demonstrerer, hvordan 'My Lists' værktøjet kan simplificere komponent-management og -quoting (in english).