Find spændende apps til OrCAD og Allegro på nettet
OrCAD Capture Marketplace, som samler OrCAD og Allegro apps fra hele verden, er blevet en stor succes.
Footprint-, symbol- og barcode generatorer er blot en lille del af det store udvalg af professionelle apps, man kan finde på OrCAD Capture Marketplace, som samler OrCAD og Allegro apps fra hele verden.
Nu har alle mulighed få glæde af OrCAD Marketplace, hvor der kan findes programmer, applikationsnoter, film etc. – alle med relation til OrCAD og Allegro løsninger inden for diagramtegning, PCB, signalintegritet og PSpice.
Nordcad, der markedsfører OrCAD og Allegro i Danmark, stiller deres applikationer gratis til rådighed for OrCAD og Allegro brugere i Danmark.
OrCAD Capture Marketplace blev lanceret i september 2011 og i første omgang var det kun OrCAD brugere, der havde adgang til at downloade apps til deres udviklingsværktøjer - nu er der adgang for alle.
Josh More, Product Marketing Manager for OrCAD, forklarer:
- I de seks måneder, hvor markedspladsen har været åben, har den overvældende respons fra OrCAD brugerne valideret vores vision om, at der er et stor behov for content, der kan udvide og forbedre PCB designmiljøet. Indtil nu har der kun været adgang til til OrCAD Capture Marketplace for OrCAD Capture brugere, men der har allerede alligvel været flere end 2,000 downloads. Udvidelsen af OrCAD Capture Marketplace til desktop browsere vil åbne for tilgang for alle OrCAD og Allegro brugere.
OrCAD Marketplace udvides løbende med apps fra Cadence og Cadence Channel Partners.
OrCAD Marketplace findes på: www.orcadcapturemarketplace.com.
Nordcad - tlf. 96 31 56 99