PCB professionelle samles hos Circle Consult

Norcad Systems afholder hos Circle Consult i Nærum en PCB-temadag, der er reserveret for konsulenter.

Moderne kredse stiller stadig større krav til den fysiske udformning af PCB – eller 'trykte kredsløb', som det hed i de gode gamle dage, hvor designeren i store træk frit kunne trække baner, der forbandt komponenterne med hinanden.
Så let går det ikke i dag, hvor man blandt meget andet er nødt til at forholde sig til cross talk, bane-impedanser for forskellige net klasser, tilpasning af banernes længder, distribution af power med videre.

Moderne udviklingsværktøjer anvender derfor regelstyring (constraints) til at sikre, at alle krav til PCB’et overholdes, så det færdige produkt er stabilt og lever op til de ønskede specifikationer. Professionelle PCB konsulenter er selvsagt nødt til at være på forkant med teknologien og kunne udnytte værktøjerne effektivt.

Nordcad Systems, der markedsfører OrCAD og Allegro værktøjerne i Danmark, afholder derfor en temadag, der er reserveret for konsulenter, hvor de de seneste teknologiske fremskridt på området gennemgåes.

Circle Consult, der er ét af konsulentbureauerne, lægger hus til arrangementet.

- Det er vigtigt for os at bidrage til arrangementer af denne art, så hele branchen styrkes. Vi har et godt samarbejde med såvel leverandør som kolleger i branchen, så vi ser frem til en spændende dag, hvor vi kan lære noget – og også få mulighed for at udveksle erfaringer. Det sker ikke så tit, sigr direktør Lauge Rønnow-

Arrangementet afholdes torsdag den 13. juni. For yderligere information:
Lauge Rønnow
lr@circleconsult.dk
tlf. 45 56 10 56

6/6 2013