PCB-Support supplerer med Altium Designer
Printlayout bureauet, PCB Support, arbejder nu også med Altium Designer PCB-værktøjet.
Printlayout bureau, PCB-Support, har indtil nu primært arbejdet med Allegro/OrCAD værktøjer fra Cadence. Men efter en specifik henvendelse fra en kunde, har man valgt at udvide værktøjssortiment til også at omfatte Altium Designer.
- Vi har nu allerede lavet de første opgaver i Altium Designer, og flere er på vej. Det Altium Designer udmærker sig ved er, at man kan se og navigere i 3D, og især på meget mekanisk komplekse designs, er det en hjælp. Altium Designer kan linke til eksterne STEP-modeller, som f.eks. kan være det mekaniske kabinet, forklarer Peter Boelt fra PCB-Support.
Hvis det mekaniske design ændre sig under designforløbet, vil layouteren straks se disse ændringer og eventuelle fejl. Desuden vil montagefabrikken have glæde af at kunne se et 3D billede af en placeringstegning. Altium Designer er en samlet designplatform, som samler alle elektronikudviklings processer i forbindelse med HW og SW. Ud fra samme database arbejdes der med diagramtegning, programmering af FPGA’er, Spice simulering, PCB-layout med 3D grafisk præsentation, SI og link til MCAD-miljøet. www.pcb-support.dk