Prestigefyldt pris til OrCAD 16.6

I segmentet 'EDA-værktøjer' har OrCAD 16.6 vundet Electronic Designs såkaldte 'Best Electronic Design Award' (in english).

Det amerikanske tidsskrift 'Electronic Design' offentliggjorde i december måned vinderne af den såkaldte 'Best Electronic Design Award', og i gruppen af EDA-værktøjer trak Cadence’s OrCAD 16.6 sig ud som vinder.

Som begrundelse skriver Electronic Design: "Udviklingen går til stadighed mod hurtigere, mindre og mere kraftfulde produkter. Designerne har derfor brug for værktøjer, der kan håndtere stadigt mere komplekse design hurtigt og pålideligt.  Opdateringen af de populære OrCAD produkter fra Cadence gør værktøjerne mere effektive, så udviklingsfasen bliver hurtigere og enklere".

OrCAD design-værktøjerne har fået en meget betydelig opgradering i 2012.
Cadence OrCAD 16.6 indeholder en længere række af nye funktioner, forbedrede tilpasningsmuligheder samt  20% forbedret ydeevne for simulation.

Det giver en kortere og mere forudsigelig vej fra oplæg til det endelige produkt.
Derudover har pakken et nyt signal-integritets-flow, som giver et højere niveau af automatisering – og dermed kraftigt øger både anvendelighed og produktivitet.

Dette gælder især for kredsløbs-simulering af performance-drevne digitale kredsløb, der kræver opbygning af pre-layout topologi for at kunne opstille regler for udvikling af high-speed design.

OrCAD PSpice forbedrer produktiviteten gennem simulations-konvergens forbedringer og en gennemsnitlig 20% forøgelse af simuleringshastigheden. Disse betydelige performance forøgelser opnås gennem indførelse af multi-core support til simuleringer, der involverer store design - og design med komplekse modeller såsom MOSFETs og bipolar junction transistorer (BJTs).

Det udvidede signal-integritets-flow i release 16.6 giver en integration mellem OrCAD Capture og OrCAD PCB SI. Denne nye integration strømliner opbygningen af en pre-layout topologi og opstilling af regler via en automatiseret og omfattende design- metodologi, der forbedrer produktiviteten betydeligt.

OrCAD 16.6 indeholder også udvidet Tcl (Tool Command Language) programmerings- kapacitet og apps-metodologi fra OrCAD Capture til PSpice. Brugerne kan således i høj grad selv udvide og tilpasse deres simuleringer og applikationer – hvilket ikke er muligt med en standard 'out-of-box' løsning.
 
Med Tcl kan man bl.a. tilpasse simuleringer med tolerancer på alle parametre - eller programmere PSpice med brugerdefinerede formler og beregninger.

OrCAD produkterne markedsføres i Danmark af Nordcad Systems A/S, www.nordcad.dk.

8/1 2013