Intelligent overspændingsbeskyttelse til datagrænseflader

Intelligent overspændingsbeskyttelse til datagrænseflader

Phoenix Contact lancerer overspændingsafledere til beskyttelse af bussystemer som Profibus, RS 485, RS 422, Interbus, Canbus eller Modbus.

De nye overspændingsafledere Plugtrab PT-IQ-5-HF fra Phoenix Contact introducerer nu også intelligent overspændingsbeskyttelse af datagrænseflader. Koblingsvarianterne er kendetegnet ved sikker overførsel af større datahastigheder og er dermed egnet til beskyttelse af bussystemer som Profibus, RS 485, RS 422, Interbus, Canbus eller Modbus.

Produktprogrammet Plugtrab PT-IQ tilbyder en konstant overvågning af de spændings-begrænsende komponenter i beskyttelseskredsløbene. Begyndende skader forårsaget af kraftige overspændinger opdages og indikeres øjeblikkeligt.

Et gult statussignal indikerer, at effektgrænsen er blevet nået på grund af hyppige overspændinger. På dette tidspunkt fungerer aflederne stadig, og systemet er stadig beskyttet. Udskiftning af en komponent på dette tidspunkt forebygger unødvendig akut service. En overbelastning af beskyttelsesenhederne indikeres med et rødt signal. Det betyder også, at systemet ikke længere beskyttes.
www.phoenixcontact.dk

5/12 2013