Kompakte og effektive strømforsyninger til jernbane-applikationer

Kompakte og effektive strømforsyninger til jernbane-applikationer

Bel Fuse Inc introducerer mere operativt effektive og kosteffektive jernbane-strømforsyninger i en kompakt formfaktor.

Bel Fuse Inc, der er en førende leverandør af produkter, som forsyner, beskytter og forbinder elektroniske kredsløb, introducerer RCM500E, der er anden generation af firmaets 500 W DC-DC strømforsyningsfamilie. 

RCM500E tilbyder en mere kompakt og operativ effektiv samt kosteffektiv option med specielt sigte på brug i jernbane-applikationer så som i rullende materiel. Den er designet med ydelse og systempålidelighed for øje og tilbyder en kompakt effektkonverteringsplatform, der hjælper producenter af udstyr til jernbaneapplikationer med at optimere pladsforbruget og den samlede systemeffektivitet i deres løsninger.

Med et rummål på 830 cm³ er RCM500E næsten 60% mindre end sammenlignelige konvertere, hvilket gør den til en af de mindste 500 W DC-DC konvertere på markedet, der lever op til kravene i EN 50155. Det kompakte design giver ingeniører større fleksibilitet, når de integrerer strømforsyningsløsninger i rullende materielsystemer, hvor der er kritiske pladsbegrænsninger. 

Konverteren er også optimeret til højvolumenproduktion, da der benyttes få THT (through-hole) komponenter og en forenklet samleproces. Denne designtilgang hjælper med at reducere produktionsomkostningerne, samtidig med at der opretholdes en ensartet kvalitet og høj pålidelighed.

RCM500E inkluderer lave og korte inrush strømme, hvilket hjælper med at undgå utilsigtet udløsning af kredsløbsafbryderen i tilfælde af forstyrrelser i forsyningsspændingen. Det lave effektforbrug i tomgang minimerer unødvendig dræning af batteriet og understøtter dermed forbedret energimanagement i jernbanesystemerne.

Konverteren er bygget til brug i krævende miljøer, og den er designet til at håndtere tunge industrielle belastninger og modstå barske operative konditioner. Den inkluderer konstantstrøms-begrænsning og fuld beskyttelse med automatisk gendannelse, hvilket sikrer pålidelig drift selv under fejlkonditioner. 

RCM500E er tilgængelig i to modelvarianter med 72 V eller 110 V input og 24 V output, hvilket giver fleksibilitet i forbindelse brug i almindeligt anvendte power-arkitekturer i jernbane-applikationer.


16/4 2026