Microsite om termiske komponenter
Nyt applikationsorienteret microsite giver kunderne hurtig adgang til Avnet Abacus’ produkter inden for termisk kontrol.
Avnet Abacus, der har specialiseret sig inden for interkonnekt, passive, elektromekaniske og power komponenter har lanceret et nyt microsite om produkter og komponenter til termisk kontrol
Dette nye applikationsorienterede websted er et online samlingssted, hvor Avnet Abacus’ kunder nemt kan finde, udvælge og købe et bredt udvalg af produkter til termisk kontrol fra ledende producenter. Produkterne er anvendelige i mange forskellige applikationer som feks. automationsudstyr, servere, militært og aerospace udstyr, medicinske apparater, strømforsyninger, audioforstærkere, frekvensomformere og telekommunikationsudstyr.
Avnet Abacus’ program inden for området omfatter: aksiale og radiale blæsere, køleplader (ekstruderede, printmonterede, bonded og folded fins, vandbaserede og køleplader med clips) samt termisk konduktive materialer (tape og pads). For at hjælpe kunderne med at vælge det rigtige produkt indeholder micrositet de væsentligste overvejelser i et design for at vælge den rigtige løsning til køling af en specifik applikation.
- Elektronikudviklere står over for hurtigere datahastigheder og power output i kompakte pakninger sammen med ekstremt stramme design deadlines, siger Giovanna Monari, Produktchef Elektromekanik, Avnet Abacus.
- Ved at bringe mere detaljeret produkt- og applikationsinformation på vores hjemmeside, efterkommer vi udviklingsingeniørernes behov, så de hurtigt kan identificere de rigtige komponenter og løsninger til deres design. De bliver også understøttet af vores meget dygtige tekniske teams, som er placeret over hele Europa, og som giver råd og support, når kunderne har brug for det.