Strømforsyninger til jernbane-applikationer
Craftec-agenturet, Delta Electronics, lancerer HA1SV-familien af industrielle DC/DC-konvertere med meget brede inputs, der primært er rettet mod applikationerne inden for jCraftec-agenturet,
Der var engang, da de elektriske krav til jernbanedriften blot handlede om at have lys i personvognene, men udviklingen har støt og roligt øget behovet for el og elektronik i togene, og i løbet af de seneste år er det behov vokset eksponentielt. Dagens jernbaneapplikationer rummer et utal elektriske og elektroniske support-funktioner lige fra styring af vand på toiletterne og kaffemaskiner over låsesystemer, nødlys og sikkerhedsapplikationer til informationstavler og underholdningselektronik på de enkelte pladser i toget.Til det hastigt voksende marked for applikationer til jernbanedriften har Craftec-agenturet, Delta Electronics, udviklet en familie af isolerede DC/DC-konvertere, der som et vigtigt fællestræk accepterer meget brede inputs – mellem 66 og 154VDC, hvilket svarer til den standardiserede nominelle spænding på 110VDC, der anvendes inden for banesektoren til forsyning af elektriske systemer i togene. Den brede spændingstolerance i Delta Electronics HA1SV-familie af DC/DC-forsyningerne til jernbaneapplikationerne sikrer forsyningen selv ved spændingsfald som følge af lange kabelføringer og transienter på grund af ind- og udkobling af store induktive belastninger, der i høj grad kendetegner togdriften.
På grund af det stigende antal applikationer og forsyninger i moderne togsæt, bliver effektivitet og formfaktor kritiske størrelser i valget af strømforsyninger til disse formål. De imødekommer Delta Electronics effektivt med HA1SV-serien, der leveres i den populære ½-brick industrielt standardiserede formfaktor med et pin-out, som ud over ind- og udgangsspændinger også har pins reserveret til spændingsregulering, remote on/off funktionalitet og trimning.
HA1SV-serien leveres til de typisk anvendte spændinger inden for elektriske og elektroniske forbrugere, nemlig 12 og 15VDC, og en 24V type er planlagt til lancering i løbet af 2014. Den nominelle ydelse fra ½-brick modulerne er enten 50W eller 100W afhængigt af mulighederne for forceret køling. 100W kan realiseres med en forceret køling på 200LFM. 50W er til rådighed ved omgivelsestemperatur op til 65°C ved naturlig konvektion.
De lave varmetab skyldes den høje virkningsgrad ved selv lave belastninger, og HA1SV-serien har en effektivitet på 86 procent ved 110V ind og 50 procents belastning. Delta Electronics nye, isolerede DC/DC-konvertere har de kendte sikkerhedsfunktioner som over- og underspændingsbeskyttelse på input, hiccup-beskyttelse ved overstrøm- og overspændingsfænomener på output, monotonisk start-up procedure til normal og intet minimumskrav til belastningen.
Craftec A/S
tlf. 45 93 42 00
www.powerboxcraftec.com