
Dansk firma lancerer verdens første kogeplade med præcis temperaturstyring via Bluetooth
Med det danske firma Ztoves' nye teknologi til nøjagtig styring af temperaturen i induktionskogeplader er det muligt at spare over en tredjedel af strømmen, og der åbnes samtidig for helt nye gastronomiske muligheder.
Danske Ztove præsenterer nu sin første egenproducerede induktionskogeplade, som kommunikerer direkte med indbyggede temperaturfølere i de medfølgende gryder og pander. Teknologien garanterer en konstant og nøjagtig temperatur med præcision på helt ned til én grad. Det åbner for en velsmagende verden med knasende sprød friture og mørt saftigt kød, frembragt med temperatur-sensitive metoder direkte i pande og gryde. I hverdagen garanterer Ztove appen perfekte ris eller kartofler med kun ét klik.
Den intelligente kogeplade fra Ztove er 60 eller 80 cm bred med fire kogezoner (plader). Den kan monteres i alle køkkener. Den leveres med en 3-liters gryde og en 24 cm pande. I bunden af dem sidder en lille temperaturmåler, som er forbundet med en Bluetoothsender i håndtaget. Elektronikken får strøm fra et lille batteri. For at det holder længst muligt, har Ztoves gryder og pander et indbygget accelerometer, som registrerer bevægelse. Dermed starter temperaturmåler og -sender automatisk, når man tager fat i det og slukker, når det ligger i skuffen.
Temperaturføleren sender via Bluetooth-enhed løbende info om den præcise temperatur i bunden af gryden eller panden til varmekilden. Kogepladen tilpasser varmen løbende, så temperaturen i gryden eller panden holdes konstant eller udvikler sig, som den er indstillet til. Det hele styres ned til én grads præcision med en app på smartphone eller tablet. Temperaturen kan også styres i trin på selve kogepladen.
Ztove temperaturmåleren sidder i midten af grydens og pandens bund. For at sikre, at dens observationer er korrekte for hele bundfladen, har gryder og pander en unik konstruktion med to lag stål og et solidt lag varmeledende aluminium, som er tre gange tykkere end normalt. Det betyder, at temperaturen er den samme alle steder på bunden.
Den største udfordring i udviklingen af den intelligente køkkenteknologi har været at genopfinde gryder og pander, så de er velegnede til temperaturstyring.
Udviklerne fra Ztove har også brugt meget energi på at lave en algoritme, som er optimeret til at nå den valgte temperatur inden for plus eller minus en grad hurtigst muligt. Det skal ske, uden at panden eller gryden bliver for varm, så temperaturen ikke bliver højere end det, man har valgt. Dette problem er løst ved at lave en avanceret feed-forward algoritme, som tager højde for tidsforskydning i opvarmningen.
Appen ved, hvornår den skal slukke
For at lette overgangen fra gammeldags madlavning til madlavning med temperaturstyring har Ztove udviklet en app med styring, tips og opskrifter. I appen findes blandt andet en temperaturguide, som viser de optimale temperaturer for almindelige ingredienser.
F.eks. giver 170 °C i seks minutter på hver side et helt perfekt kyllingebryst. I appen findes også programmer, der er udviklet til at gøre hverdagen nemmere. En af dem erstatter riskogeren: Man hælder nu blot ris, vand og salt i gryden, sætter den på blusset og starter programmet. Appen ved, at når temperaturen rammer 110 °C i grydens bund, er alt vand fordampet og risen er færdig. Temperaturen sænkes da automatisk til 65 °C, så risene holder sig varme indtil servering.
Med pander eller gryder, som ikke er fra Ztove, virker kogeplade som en normal induktionskogeplade.
Vi bruger alt for meget strøm til madlavning
- Generelt bruger vi alt for meget strøm, når vi laver mad. På et almindeligt komfur styrer vi ikke temperaturen - vi sigter bare. Vi skruer hele tiden op og ned og det bruger en masse energi. Eller vi sætter låget på skrå, når vi koger pasta, ris eller kartofler. Det bruger cirka 60 procent mere energi, end når låget slutter tæt. Vi har målt strømbesparelse på op til 38 procent ved kogning af kartofler med vores teknologi og app. Du indstiller bare temperaturen, lægger låg på og kan være helt tryg ved, at intet koger over, forklarer Charlotte Hybschmann Jacobsen, CEO i Ztove.
Med den præcise styring af temperaturen erstatter Ztove kogeplade og grej en lang række af de apparater, der fylder godt i Danmarks køkkenskabe. Den nye teknologi erstatter blandt andet sous vide-maskine, chokoladesmelter, riskoger, æggekoger, frituregryde og popcornmaskine. Alle disse maskiners funktion udføres nemt i medfølgende gryde på Ztoves kogeplade.
Sådan fungerer det intelligente køkkengrej fra Ztove
Den intelligente kogeplade fra Ztove leveres med en 3-liters gryde og en 24 cm pande. I bunden af dem sidder en lille temperaturmåler. Den tændes automatisk, når gryden eller panden bevæges. Temperaturføleren sender som nævnt via en Bluetooth-enhed løbende info om den præcise temperatur i bunden af gryden eller panden til varmekilden. Kogepladen tilpasser varmen løbende, så temperaturen i gryden eller panden holdes konstant eller udvikler sig, som den er indstillet til. Det hele styres ned til én grads præcision med en app på smartphone eller tablet.
Temperaturen kan også styres i trin på selve kogepladen. Andre induktionsgryder og pander kan bruges samtidig med Ztove gryder og pander på kogepladen. Kogepladen registrerer selv, hvilken type kogegrej, der står hvor. Men da almindeligt kogegrej ikke har indbygget temperaturføler, styres det som på andre kogeplader med effekttrin fra en til ni. Der kan indstilles en fast max-temperatur på de enkelte pander og gryder, hvilket kan forhindre brand i for eksempel en frituregryde.