Danske tech-virksomheder ser lyst på fremtiden trods usikre tiderHenrik Berring Rasmussen, partner og brancheleder for tech-branchen i PwC.

Danske tech-virksomheder ser lyst på fremtiden trods usikre tider

Der er store ambitioner for fremtidig vækst i den danske tech-branche. Men selvom fremtiden tegner lys, fylder bekymringer om global usikkerhed og AI-teknologier. Det viser PwC's brancheanalyse blandt danske tech-virksomheder.

Det globale handelsmarked er i opbrud. Men selvom fremtiden er uvis, og hele verden venter i spænding på resultaterne af den 90 dage lange toldpause, er der stor tiltro til fremtidig vækst i den danske tech-branche. En brancheanalyse blandt danske tech-virksomheder fra PwC viser, at 3 ud af 4 (76,5 %) forventer en stigning i omsætning i år, og 65 % forventer en stigning på over 10 %.

- Brancheanalysen viser, at der blandt danske tech-virksomheder er en udpræget optimisme og tro på fremtiden. Størstedelen af virksomhederne forventer en øget omsætning i år, hvilket indikerer en tiltro til markedets potentiale. Samtidig bliver der i disse dage satset stort på at gøre Europa – og ikke mindst Danmark – førende inden for AI og sikre en stærk konkurrenceevne. Det skaber muligheder for innovation og vækst trods global usikkerhed, siger Henrik Berring Rasmussen, partner og brancheleder for tech-branchen i PwC.

AI øverst på agendaen

AI topper på de danske tech-virksomheders agenda. Den største prioritering er ifølge PwC's brancheanalyse udvikling og innovation (63 %) efterfulgt af optimering og effektivisering (60 %) samt vækst og ekspansion (53 %). Det viser, at der er stor fokus på at udvide og optimere produktporteføljen med bl.a. AI-teknologier for at sikre en stærk konkurrenceevne.

Den store konkurrence på AI-fronten skaber dog også bekymring blandt danske tech-virksomheder. AI og teknologi (42 %) er ifølge PwC's brancheanalyse en lige så stor bekymring som den globale usikkerhed (42 %).

- AI er et tveægget sværd for danske tech-virksomheder. På den ene side kan små og mellemstore virksomheder have svært ved at følge med den hastige udvikling. På den anden side giver mange udtryk for, at det er med til at optimere arbejdsprocesser og frigøre tid til mere komplekse opgaver, siger Henrik Berring Rasmussen.

Rift om kvalificerede medarbejdere

Rekruttering er fortsat en udfordring for danske tech-virksomheder, og den udfordring tegner ikke til at blive mindre de kommende år. Ifølge PwC's brancheanalyse forventer én ud af fem (19 %) virksomheder vækst i medarbejderstaben på over 25 % i det kommende år.

 Det er en vedvarende udfordring for danske tech-virksomheder at tiltrække branchens mest talentfulde medarbejdere. Med stærke vækstambitioner er det afgørende at iværksætte effektive initiativer for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Der er store muligheder i at udbrede incitamentsprogrammer og bruge dem aktivt i både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, siger Henrik Berring Rasmussen.

Om brancheanalysen for tech-branchen

Analysen er baseret på kvalitative interviews med 57 virksomheder i den danske tech-branche. For at sikre en omfattende og nuanceret analyse inkluderer undersøgelsen virksomheder af varierende størrelse – fra mindre, innovative tech-startups til veletablerede aktører med betydelige markedsandele.

De deltagende virksomheder spænder også bredt i forhold til forretningsmodeller og markedsfokus for at muliggøre en dybdegående forståelse af, hvordan forskellige typer virksomheder med forskellige forretningsområder navigerer i branchens udfordringer og muligheder.

19/5 2025
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.
  • Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    Dansk firma redefinerer kropsbåret dronedetektion

    branche-og-teknologi ›Danske MyDefence lancerer kropsbåret dronedetektor, der vejer under 1 kg. Den kombinerer dronedetektion med kontinuerlig, AI-drevet spektrumanalyse, som kører simultant og direkte på enheden.
  • Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    Cybersikkerhed kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder

    branche-og-teknologi ›Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser - og unge hackere.