8 Megapixel sensorer med ultralavt effektforbrug
Toshiba 8 Megapixel CMOS-billedsensor baner vejen for high-speed HD videooptagelse i bl.a. smartphones og tablets.
Toshiba Electronics Europe (TEE) udvider serien af 1,12-mikron bagbelyste CMOS-billedsensorer (CIS), der muliggør højydende billedfangst og videooptagelse til håndholdte mobilprodukter. T4KA3 8-Megapixel sensoren er rettet mod midrange smartphones, tablets og aktivitetskameraer med 720p opløsning, der ifølge Toshiba tillader HD videooptagelse med industriens højeste] framerate på 240 ækvivalente frames per sekund (fps).T4KA3 bruger 15 procent mindre energi og optager et betydeligt mindre areal end Toshibas foregående 8 Megapixel sensor, hvilket gør komponenten til en af verdens mindste chips med så højt et pixeltal, hvad der igen letter udviklingen af mindre kameramoduler.
Det nye produkt omfatter også Toshibas Bright Mode-teknologi, der booster billedets brightness med op til fire gange. Denne egenskab gør det muligt for brugerne at optage og afspille deres videoer meget klart på deres håndholdte produkter med en fps-rate, der er dobbelt så høj som uden Bright Mode.
En anden funktion i T4KA3 er High Dynamic Range (HDR) teknologien. Hvor non-HDR kameraer tager billeder ved ét belysningsniveau med et begrænset kontrastområde, hvorved man mister detaljer i enten højt belyste eller mørke områder i billedet, så tager HDR flere billeder ved forskellige belysningsniveauer, hvorefter de intelligent bliver stykket sammen. Resultatet er et billede med bedre billedkvalitet og lysere, mere naturlige farver. Toshiba's alternate-row, dual-exposure HDR reducerer ryk i bevægelserne og eliminerer behovet for frame-buffere uden at kompromittere frame-opløsningen eller -hastigheden.
Det optiske format i T4KA3 er ¼” og pixeltaller er 3280 (H) x 2464 (V). Sensoren har 8Kbit one-time-programmable (OTP) memory til automatisk lagring, to indstillinger for korrektion af data for linseskygger, og indstillingen kan hurtigt ændres med en enkel kommando for at imødekomme varierende belysningstilstande.
Det første produkt i serien, den 13 Megapixel store T4K82, blev introduceret tidligere i år. Denne komponent har også Bright Mode- og HDR-teknologierne og understøtter 240 fps HD videooptagelse til high-end mobiltelefoner med 1080p opløsning.