Avnet Abacus lancerer ny sensor microsite
Avnet Abacus 'åbner' ny microsite med fokus på sensorteknologi og -løsninger.
Avnet Abacus har lanceret et nyt microsite, som viser virksomhedens ekspertise inden for sensorer og produkt løsninger. Besøger man det nye site får man tilgang til et væld af informationer omkring innovative sensorteknologier til måling af luft- og væskekvalitet, fugt, lys, bevægelse, position, forskydning og niveau, tryk og belastning, hastighed og acceleration samt temperatur.
Sitet præsenterer produkter fra ledende sensorproducenter som Alps, AVX, Bourns, Epcos, GE Sensing, Measurement Specialities, Murata, Panasonic og Vishay. Sitet indeholder en oversigt over 18 forskellige sensorteknologier og -applikationer med omfattende produktinformation og specifikationer. Der er også tilgang til et bibliotek med tekniske artikler, og sitet indeholder også associerede produkter som feks. Energy Harvesting og løsninger med solid state batterier til at drive trådløse sensor netværk.
Angelo Bosoni, Product Marketing Manager for Sensors hos Avnet Abacus siger:
- Avnet Abacus’ filosofi er at arbejde sammen med vore kunder for at finde den bedste løsning til netop deres applikation. Vi tilbyder en bred vifte af sensor teknologier fra mange af verdens ledende producenter.
www.avnet-abacus.eu/sensors.