Agilent Technologies satser stort på PXI og AXIe

Agilent Technologies satser stort på PXI og AXIe

Agilent introducerer hele 46 nye PXI og AXIe produkter, der sigter mod applikationer inden for aerospace, forsvar, kommunikations- samt industri- og forbrugerelektronik

Agilent Technologies har netop udvidet sin portefølje af modulære test- og måleudstyrsprodukter med hele 46 nye PXI- og AXIe-produkter. De nye produkter, som omfatter både avanceret hardware og måle-software overfører Agilents omfattende ekspertise inden for test- og måleudstyr til den modulære formfaktor, og dermed bliver døren åbnet for funktioner, der ikke tidligere var tilgængelige inden for en række analoge, digitale, RF, mikrobølge og optiske testteknologier.

Udvidelsen af produktudbuddet følger Agilents strategi om at levere testløsninger til præcis den platform, som kunderne har brug for, uanset om det er benchtop-, håndholdte eller modulære instrumentformater. Det er sjældent, at een hardware- eller software-løsning giver eksakt den testløsning, som man har brug for, men med de modulære PXI- og AXIe-produkter kan man komme meget tæt på den optimale model, hvad enten man arbejder med projekter inden for forskning, design eller produktion.

Agilent’s 46 nye PXI- og AXIe-moduler inkluderer digitizere, arbitrære waveform-generatorer, digitale oscilloskoper og multimetre samt en række switche. Modulerne omfatter IVI-C, IVI-COM og Labview(G) software-drivere samt udvidede I/O-biblioteker. Alle drivere er optimerede til testaplikationer, der kræver høj ydelse, høj hastighed og et højt throughput.

Blandt nyheder er markedets første PXI vektor signalanalysator (VSA), M9392A, der bl.a. undserstøttes af Agilents meget udbredte 89600 VSA-software. Det er en kombination, som giver mulighed for en yderst detaljeret analyse af kommunikations-, radar- og aerospace-signaler op til 26,5GHz med en øjeblikkelig båndbredde på 250MHz til brug i næste generation af trådløse systemer og lignende applikationer.

Det nye M9018A PXIe-chassis har ifølge Agilent industriens højeste ydelse og største fleksibilitet med hele 16 hybrid-slots. M9018A er designet til dataintensive applikationer inden for kommunikation, billedbehandling og radarapplikationer, som kræver en stor båndbredde fra enten modul-til-modul eller mellem modulerne og system-controlleren.

De første to AXIe 1.0-chassiser, der enten er 2-slots (2U) eller 5-slots (4U) har al den ydelse, man forventer fra AXIe som robust effekthåndtering, god køling og præcise timing-systemer i en platform, der er forberedt til systemer fra op til flere leverandører. AXIe’s store board-størrelse er fremragende til højtydende instrumenteringer, men alligevel med meget små pladskrav.

Agilent U4301A PCIe Gen 3-analysatoren, som er det første målemodul, der kan fungere i et AXIe-chassis, er i stand til at opfange signaler og teste protokoller op i multi-gigabit klassen. Modulets åbne systemstruktur gør det muligt for brugerne at analysere brede serielle busser og udføre multidomæne-tests i computere og digitale applikationer.

Man kan finde flere oplysninger om Agilents modulære testløsninger på www.agilent.com/find/modular, ligesom mere udførlig baggrundsinformationer er tilgængelig på www.agilent.com/find/modular_backgrounder.

AXIe er en standard baseret på AdvancedTCA med extensions til instrumentering og test. AXIe konsortiets mission er at levere en åben standard, der fungerer som et robust økosystem for komponenter, produkter og systemer til generelle instrumenteringsopgaver og halvledertests. AXIe er baseret på de eksisterende standarder fra PXI, LXI og IVI og indeholder generisk en høj grad af skalérbarhed samt en ydelse, som vil opfylde behovene over en række platforme lige fra benchtop-instrumenter over rack-and-stack modulløsninger til ATE-systemer. Læs mere om standarden på www.axiestandard.org.

Altoo Measurements Science ApS, tlf 45 80 12 15
www.altoo.dk

24/9 2010
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).