Oscilloskop med 32 GHz 'sand' analog båndbredde

Oscilloskop med 32 GHz 'sand' analog båndbredde

Agilent introducerer Infiniium 90000 X serien, der bl.a. omfatter industriens første realtime oscilloskop med 32 GHz ’sand’ analog båndbredde. 

Agilents Technologies har introduceret Infiniium 90000 X serien, der består af 10 medlemmer og bl.a. omfatter industriens første realtime oscilloskop med 32 GHz ’sand’ analog båndbredde. 

Den høje analoge båndbredde er ikke baseret på brug af DSP-boosting eller interleaving teknikker, som begge kan forbedre båndbredden, men som samtidig forøger støjen og forvrængningen, hvilket naturligvis forringer den samlede målenøjagtighed

Den nye 90000 X serie er baseret på en helt nyudviklet hardwareplatform, og der er tale om et produktserie, der også skal være med til at cementere Agilent’s position som det hurtigst voksende aktør på oscilloskop-markedet.

- Udviklingen af Inifiniium 90000 X serien og den teknologiske grundplatform repræsenterer oscilloskop-divisions hidtil største projekt, påpegede Teit Poulsen fra Altoo Technologies, der repræsenterer i Agilent i Danmark, i forbindelse med en præsentation af 90000 X serien.

Udviklere, der arbejder med de næste generationer af  wireline teknologier som 100 Gbit/s samt højhastigheds serielle datalinks som USB 3.0, SAS anvender oscilloskoper til at capture og identificere hurtige, single-shot events i forbindelse med bl.a. gennemførslen af kritiske jittermålinger, ligesom oscilloskoper bruger til at dokumentere, at der er fuld ’compliance’ med industristandarder.

I en verden med datahastigheder, der med hastige skridt bevæger sig mod 10 Gbit/s og mere, er de måletekniske udfordringer kolossale store – både for dem, der skal udføre målingerne og dem, der skal leveres de målesystemer, som er forudsætningen for, at det overhovedet er muligt at gennemføre præcise målinger.

- Hvis man skal udføre målinger med den højst mulige præcision er der tre grundlæggende krav til oscilloskopet, der skal honoreres, siger Robert Dollinger, der er ’product planer’ for Agilents Infiniium serie af oscilloskoper.

- For det første skal oscilloskopet have den højst mulige ’sande’ analoge båndbredde, så man får den mest præcise repræsentation af de hurtige edges. Samtidig er det vigtigt, at støjgulvet er så lavt som muligt, fordi man på den måde får den mest præcise repræsentation af spændingsniveauet for præcis threshold placering. Endelig er det vigtig, at oscilloskopet har et lavt jitter måle ’floor’, så en stor del af det samlede jitter-budget kan bruges i forbindelse med produktdesignet og ikke spildes i selve oscilloskopet, påpeger Robert Dollinger, der understreger, at den ny 90000 X serien på alle punkter repræsenterer ’state-of-the art’ på markedet.

Udover den sande analoge båndbredde på op til 30 GHz , så opererer 90000 X serien med et random jitterniveau, der ifølge Agilent er omkring 50 procent lavere end konkurrerende produkter. Der opgives også en rekordlav værdi for oscilloskopets støjgulv (2 mV ved 50 mV/div, 32 GHz)

Den nye 90000 X-series understøttes fra starten af et ligeledes nyt 30 GHz probesystem med tilbehør, ligesom der tilbydes flere en 40 målespecifikke applikationspakker, der inkluderer jitter, triggering, måle- og analyseværktøjer samt komplette testsuites til brug i forbindelse med produktcertificering i henhold til forskellige standarder.

InP-baserede chips booster ydelsen

En absolut teknologisk hjørnesten i den nye instrumentgeneration er brugen af Agilents egenudviklede InP (indiumfosfid) baserede chipsæts. InP baner vejen for løsninger, der på en gang kan operere ved højere frekvenser, med lavere støjgulv og har bedre jitteregenskaber i sammenligning med hardwareplatforme, der er bygget op omkring chips, som er processeret med teknologier som f.eks. SiGe, InGaP og GaAs.

En central ’komponent’ i den nye oscilloskop generationer er et multichip baseret front-end modul, hvor der indgår fem custom, InP-baserede ASICs. Modulet er baseret på brug af patenterede såkaldte ’quick film’ teknologier samt innovative støj-shielding og varmeafledningsteknikker.

Agilent er i Danmark repræsenteret gennem Altoo Measurement Science ApS.
www.altoo.dk

18/5 2010
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).