Prevas sætter fokus på testsystemer med standard softwarepakker

Prevas sætter fokus på testsystemer med standard softwarepakker

For at mindske omkostningerne og forkorte udviklingstiden for et godt og effektivt testsystem, har Prevas udviklet et sæt standard softwarepakker, der kan lette arbejdsprocessen betydeligt.

Som udviklingspartner er Prevas med at løse kundernes tekniske udfordringer og realisere deres produktideer, hvad enten ideerne er en airbag cykelhjelm, en autonom robot til at flytte EUR-paller eller en cloudløsning til digitale ovne.

Nytænkning åbner konstant muligheder for udvikling af nye produkter, digitalisering af eksisterende produkter og andre tekniske løsninger, der skaber værdi for os mennesker - som forbruger såvel som i vores profession.

Der stilles dog også stadigt højere krav til kvalitet, funktionalitet og levetid, og Prevas oplever en øget fokus fra kunderne på effektive testsystemer, der kan sikre at de produkter, der bliver frigivet til markedet, er gennemtestede og kvalitetssikrede.

Design af testsystemer kan imidlertid være en udfordring. Jouni Karinen, der er Teamleder for Prevas’ testsystemafdeling og har lang erfaring fra virksomheder som Microsoft og Nokia, kender alt til kundernes udfordringer og hvordan man løser dem bedst muligt.

- Det optimale scenarie er, at testsystemet tages med i udviklingsprocessen på linje med selve produktets udvikling, da udviklingen af testsystemet typisk indeholder hardware og software på samme kompleksitetsniveau som selve produktet. Når det ikke er tilfældet, så kompenserer vi ved at genbruge tidligere afprøvede løsninger og standard software, der hurtigt kan tilpasses kundens behov, forklarer Jouni Karinen.
 
For at lette omkostningerne og udviklingstiden for kunderne, har Jouni Karinen og hans team udviklet et sæt standard testsoftware-pakker, der kan skaleres og tilpasses til nye testsystemer.

- Med disse pakker, kan vi tilbyde kunderne et afprøvet fundament for testsystemdesignet, der kan bidrage til at kunden hurtigere og billigere kan få sit produkt på markedet uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Jouni Karinen. Softwarepakkerne er lavet i et modulært design, der består af centrale elementer som er fælles for de fleste test- og måleapplikationer.

- Med flere nyansættelser det seneste år i Danmark og Sverige kan vi tilbyde vores kunder en endnu bredere viden om testsystemer og tilbyde udvikling af flere forskellige typer af testsystemløsninger, uddyber Søren W. Mathiasen, Vice President, Sales & Marketing.

- Vi er stolte af at kunne tilbyde en så omfattende portefølje af løsninger for design af testsystemer. Det er vigtigt for os at kunne hjælpe vores kunder frem til et niveau, hvor de kan stole på at deres produkter er af højeste kvalitet, når de sendes ud på markedet.

Igennem de seneste 20 år har Prevas arbejdet på mange forskellige opgaver indenfor design af testsystemer, deriblandt design af systemer til overvågning og produktionstest, samt udvikling af testsoftware.

7/3 2019
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).