Tektronix introducerer flere interessante nyheder i 4000-serien

Tektronix introducerer flere interessante nyheder i 4000-serien

Tektronix udvider nu den populære 4000 serie af oscilloskoper med række nye produkter.

FTektronix har netop introduceret en række nye oscilloskoper i 4000 serien, som udvides med versioner med lavere båndbredder og lavere startpris i alle tre kategorier: digital fosfor (analog DPO), MSO (mixed signal) og MDO (multi domæne).

DPO4000 og MSO4000 serien udvides med hver en 100 MHz 4-kanals model som supplement til de nuværende modeller med båndbredder på 350 MHz, 500 MHz og 1 GHz. Alle de funktioner, der har gjort 4000-serien så populær, er bevaret i denne serie, der har et stor 10,4 "XGA farvedisplay, 20M hukommelse pr. kanal, 2,5 GS/s samplehastighed, TPP0500 500MHz passive prober med 3,9 pF belastning samt en række andre spændende funktioner.

MDO4000 - Mixed Domain Oscilloskop - serien blev introduceret til markedet for lidt over et år siden. I denne serie har Tektronix implementeret en spektrumanalysator med rigtig gode specifikationer i selve oscilloskopet. Spektrumanalysatoren fås med 3 eller 6 GHz båndbredde, og oscilloskopdelen har indtil nu kunne fås med 500 MHz eller 1 GHz båndbredder. Derudover har MDO4000 serien 16 digitale kanaler.

Det nye er, at Tektronix nu tilbyder to nye modeller med lavere båndbredde på de analoge kanaler. Dette gør det muligt at reducere 'indgangsprisen' for MDO4000 serien. Mange af nutidens designs behøver ikke den høje båndbredde til analoge målinger, men kan dog stadig indeholde trådløs kommunikation, hvilket derfor kræver en spektrumanalysator i test setuppet.

Med de to nye modeller kan der i tillæg til versionerne med 500 MHz eller 1 GHz analog båndbredde,  nu også vælges 4 analoge kanaler med enten 100 MHz eller 350 MHz båndbredde. RF-sektionen (spektrumanalysatoren) i disse modeller har begge 3 GHz båndbredde via sit eget N-interface. Ud over dette, er funktionaliteten den samme som for de større modeller med en stor 10,4" XGA-farvedisplay, 20M hukommelse pr. kanel, 2,5 GSa/s samplehastighed, TPP0500 500MHz prober med 3,9 pF belastning samt en række andre funktioner.

TPA-N-PRE er en lille, men vigtig nyhed til MDO4000 serien. Dette er en forforstærker, der passer direkte på spektrumanalysator inputtet, og bruges til måling af meget lave niveauer. Den giver ca. 12 dB nominel forstærkning i 9 kHz til 6 GHz frekvensområdet og sænker støjniveauet på indgangen uden at ødelægge det dynamiske område. Udgangssignalet fra forforstærkeren er via SMA-stik.

SignalVu PC software til vektoranalyse flytter analysen af signalet fra oscilloskopet eller spektrumanalysatoren over på pc'en, hvilket betyder at man kan frigøre oscilloskopet og i stedet arbejde offline på pc’en. Signalet kan hentes fra ethvert Tektronix oscilloskop i 3000 -, 4000 -, 5000-, 7000 - og 70000-serie, samt fra real-time spektrumanalysatorer i 3000 -, 5000 - og 6000-serien. Platformen for SignalVu PC softwaren er Windows XP (32-bit) eller Windows 7 (64 bit).

Analysefunktionerne er meget omfattende og kan være tidskorrelerede og i flere domæner, såsom tid, frekvens, fase og amplitude. Der er også funktioner til modulationsanalyse (AM / FM / PM), almindelig digital modulation, fleksibel OFDM analyse og et væld af andre funktioner. Applikationerne spænder fra radar, pulserende RF-signaler, kommunikations signaler, bredbånds satellit-og radiokæder til undervisning mv.
lere informationer:

www.nortelcoelectronics.dk 
elektonik@nortelco.dk

25/10 2012
  • Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    Tablet til brug i de mest krævende målemiljøer

    t-og-m ›Med sigte på systemintegratorer og leverandører af skræddersyede løsninger, tilbyder det tyske firma Aaronia nu en ny ekstrem robust tablet-platform (in english).
  • Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    Ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark

    t-og-m ›David Adgill Larsen er udnævnt til ny adm. direktør i Rohde & Schwarz Danmark A/S. Her afløser han Niels Frandsen, der har ledet firmaet i mere end 36 år.
  • EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    EKTOS TRS holder 'åbnet hus' i testlaboratoriet i Struer

    t-og-m ›Med fokus på præ-compliance EMC test afholder EKTOS på firmaets TRS-laboratorium i Struer den 3. september en ny TRS Open Lab session.
  • Ny generation af split core strømsensorer

    Ny generation af split core strømsensorer

    sensorer ›Til brug i pladsbegrænsede applikationer - som f.eks. i forbindelse med in-vehicle xEV testopgaver - lancerer Yokogawa ny generation af split core strømsensorer (in english).
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    Rohde & Schwarz samler aktiviteter

    t-og-m ›LANCOM Systems og Rohde & Schwarz Cybersecurity fusionerer og vil i fremtiden operere som Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (in english).
  • XJTAG understøtter nu FTDI

    XJTAG understøtter nu FTDI

    aktive-komponenter-og-embedded-sw ›XJTAG, en førende leverandør af test- og programmeringsløsninger, understøtter nu FTDI's JTAG-controllerhardware i version 4.3 af XJTAG-softwaresuiten (in english).
  • Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    Anritsu strømliner udvikling og evaluering af 5 RedCap løsninger

    t-og-m ›Anritsu annoncerer, at firmaets udvidede SmartStudio NR (SSNR) og SmartStudio NR IP Performance (SSIP) softwareløsninger nu inkluderer support af 5G RedCap devicetest (in english).