Gratis software til ARM Cortex-M3 motion-applikationer
GUI-baseret PC-software baner vej for hurtig set-up og konfiguration af vigtige motorparametre (in english).
Toshiba Electronics Europe annoncerer en gratis PC-software pakke, som letter og forenkler udvikling, prototyping og test af embeddede bevægelsesstyringsapplikationer opbygget omkring ARM Cortex-M3 motorstyrings-mikrocontrollere.Den nye MotorMind software er kompatibel med Toshibas TMPM37x-familie af mikrocontrollere, hvilket integrerer motorstyringsfunktioner inklusive en vektor-engine (VE) og programmerbare motor-drive (PMD) outputs.
Med MotorMind, kan designere hurtigt og let opsætte, modificere og styre vigtige motorstyringsparametre via et grafisk bruger-interface (GUI). GUI’et supporterer også en digital storage oscilloscope (mDSO) funktion, som kan tage “snapshots” af interne motorparametre ved kritiske punkter under systemdrift.
MotorMind giver designeren fuld adgang til motor, PI-kontrol og system-behaviour, hvad der går det let at kundetilpasse og konfigurere motorer uden recompilering af firmware. Parametre opsat via GUI’en bliver direkte overført til et evaluerings-board (leveres med det relevante MCU starter-kit) og motoren kan med det samme køre med de nye indstillinger. I de fleste tilfælde kan set-up af en motor klares på mindre end en time.
Den nye software har flere view-funktioner – inklusive et hastigheds– og momentdisplay, statistik og en CPU belastnings-monitor. Det gør designeren i stand til i real time at observere, hvordan ændringer i forskellige motorstyringsparametre påvirker motorens behaviour og MCU-ydelsen under acceleration, drift ved target-hastighed og decelleration. Parametrene kan let eksporteres til en header file for efterfølgende compilering til firmwaren. En storage -og loading-funktion gør det muligt at bruge softwaren til forskellige motorapplikationer.
Gennem den integrerede mDSO capability, tillader MotorMind designerne hurtigt at identificere og løse bugs og problemer under prototyping og test. mDSO gør det muligt at at opstille trigger points for data trace og understøtter views ind i MCU’ens vektor-engine. Op til otte VE- og firmware-parametre og variable kan logges for hver interrupt-request (IRQ). Opløsningen for mDSO’en er 50ms ved en PWM-frekvens på 20kHz. Som i konventionelle DSO’er er det muligt at trigge på stigende og faldende flanker samt på venstresider og centrer. Til længere tidsperioder er det muligt at logge hver n’te værdi, hvor n er er op til 256.
Toshibas TMPM37x ARM Cortex-M3 mikrocontroller-familie passer til industrielle og hvidevareapplikationer, som kræver effektiv og præcis feltorienteret styring (FOC) af blæsere, pumper og kompressorer. Integrerede hardware vektor-engines og programmerbare motor-driver outputs sikrer en præcis styring og hurtig respons uden ekstra hardware, CPU-overhead eller tidskrævende software-udvikling.
Toshibas egen PMD3+ teknologi omfatter en tre-faset PWM-generator, dødtid-controller, beskyttelseskredsløb og ADC timing-netværk, hvilket tillader en komplet styring af en tre-faset motor gennem en simpel opsætning af registrene.