Nyt teknologiplatform til avanceret videoovervågning
Milestone Systems lancerer ny multi-platform videoovervågningssoftware til firmaets teknologipartnere.
Den danske producent af software til IP-baseret videoovervågning, Milestone Systems, lancerer nu Milestone Arcus, der er en helt ny videoovervågnings-software, der kører på Linux , Mac OSX og Windows -relaterede styresystemer samt på forskellige enheder.
Hardware-partnere kan bruge Milestone Arcus i enhver form for hardware og vil være i stand til at tilbyde et strømlinet videoovervågningsværktøj, der er enkelt og nemt at installere til meget konkurrencedygtige priser. Løsningen er den første nyhed fra Milestones nye forretningsenhed Incubation and Ventures, og henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder.
- Milestone Arcus er en multi-platform Video Management Software-løsning (VMS), som hardwareleverandører kan få integreret i deres produkter. Løsningen sælges efterfølgende gennem hardwareleverandørernes egne kanaler som en out-of-the-box løsning klar til brug med det samme. Milestone Arcus fjerner dermed en eventuel læringsbarriere og gør overgangen fra analog til IP-baseret videoovervågning nem og hurtig for partnere og deres kunder, siger Lars Nordenlund Friis, Vice President for forretningsenheden Incubation and Ventures, der opererer fra det teknologiske innovationscentrum Silicon Valley i Californien.
Milestone Arcus er baseret på en helt ny udviklingskode og er udviklet på baggrund af Milestones 15 års erfaring med videoovervågningsteknologi. Milestone Systems er derudover anerkendt i branchen for det markedsledende XProtect IP-video Management Software, der kører på Windows og sælges gennem Milestone forhandlere verden over.
Cirka 60 procent af det fysiske sikkerhedsmarked anslås at anvende analoge videoovervågningssystemer, så der er et betydeligt forretningspotentiale for IP-baserede videoovervågningssystemer. Milestone Arcus understøtter en hurtig og smidig overgang fra analoge til IP-baserede videoovervågningssystemer og kan accelerere hardwareleverandørers forretning.
- Konservativt sat vil 6 milliarder dollars af det analoge salg på sikkerhedsmarkedet overgå til IP inden 2015, og heri er ikke medtaget service og vedligehold, siger Balaji Srimoolanathan, Principal Consultant - Aerospace, Defence & Security, Frost & Sullivan.
- Milestone Arcus kommer på det helt rigtige tidspunkt til at imødekomme denne tendens, og er veltimet til at nå de små og mellemstore virksomheder, der bevæger sig mod IP-baseret videoovervågning. Milestone Arcus åbner derfor op for nye vækstmuligheder for hardwareleverandørernes forretning.
De første partnere, der vil tilbyde løsninger med Milestone Arcus integrerede indeni bliver Lenovo/EMC og Veracity.