Millionkontrakter til dansk udviklingshus

Det danske udviklingshus, Detech, oplever klart bedre konditioner på markedet.

Detech mærker i øjeblikket de positive vinde i markedet, og firmaet har således indgået aftaler for et tocifret millionbeløb med flere danske virksomheder.

- Ordrerne indeholder bl.a. aftaler om udvikling og levering af komplette styre- og kommunikationssystemer, hvilket hører til blandt vores kernekompetencer, siger Martin Ettrup, der forsætter:

- Det har også været nødvendigt at ansætte yderligere personale, til udvikling og design af brugerinterfaces, for at imødekomme vores kunders krav og forventninger. Kontrakterne har gjort, at vi i en hård periode har været i stand til at udnytte vores kapacitet fuldt ud, og nu hvor vi er ude på den anden side, kan vi igen se ordrerne begynde at løbe ind.

25/5 2010