Udviklingshus vil hædre montagevirksomhed

Udviklingshuset Axcon vil kåre 'Danmarks bedste montagevirksomhed'

Udviklingshuset Axcon beder nu branchen om nomineringer til tiltlen som Danmarks bedste elektronikmontage virksomhed med speciel fokus på prototypefremstilling.

- Vi oplever, at der er stor forskel på performance i forhold til prototype montage af printkort, og det er et problem i branchen. Med så vigtig en underleverance i ethvert udviklingsprojekt, skal montage af prototyper køre 100% gnidningsfrit og i super kvalitet, hvis tidsplanerne skal holde. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på, forklarer Rolf Østergaard, direktør i Axcon.

- Det handler altså at se på kvalitet ud fra udviklingsingeniørens synsvinkel. Man skal kunne stole på, at den prototype der leveres er i orden, til tiden og uden montagefejl. Samtidig forventer udviklerne at underleverandøren udviser ekstrem fleksibilitet på flere leder, fremhæver han.

Axcon vil blandt andet vurdere de nominerede ud fra følgende kriterier:
Håndtering af styklister, da prototyper er modsat serieproduktion karakteriseret ved hyppige styklisteændringer helt frem til produktionstidspunktet

Hurtighed, da produktion af prototyper er næsten altid på den kritiske vej i tidsplanen

Kvalitet, da det sidste en udviklingsingeniør har brug for, er at lede efter loddefejl på en prototype

Rådgivning og sparring; Elektronikudviklere er ikke produktionsfolk, så feedback fra de første produktionsforløb med prototyperne er guld værd

Foreslag til nomineringer kan gives på Axcon’s blog (www.axcon.dk/blog).axcon
Axcon vil give alle, der modtager virksomhedens nyhedsbrev, mulighed for at vurdere de nominerede og bidrage med konkrete erfaringer inden kåringen.

10/8 2010