Aalborg Universitet er bedst til at omsætte viden til forretning

Ny rapport fra Videnskabsministeriet viser, at Aalborg Universitet ligger i spidsen, når det handler om at omsætte viden og opfindelser til forretning og samfundsnytte.

Den indsats, som Aalborg Universitet (AAU) gennem årene har gjort, og den model, universitetet har udbredt til sine forskere og erhvervspartnere betyder, at man for færre midler end de fleste andre universiteter får markant mere ud af kommercialiseringsarbejdet. Det viser en netop offentliggjort årsrapport fra Videnskabsministeriet.

Særligt tydelig er Aalborg Universitets kommercialiseringssucces, når det handler om antallet af opfindelser, der kan anvendes kommercielt. Lidt over halvdelen af alle solgte opfindelser fra danske universiteter stammer fra AAU. Det skyldes ikke kun idérige forskere, men også en velfunderet interesse i at få forskningen videre ud i samfundet samt en aftalemodel, der sørger for hurtig behandling 'fra forskning til faktura'.

- Et traditionelt patenteringsforløb er enormt langstrakt og risikerer at gøre idéen forældet, før nogen tør arbejde videre med den. På AAU udspringer en del opfindelser af vores mange samarbejdsprojekter med erhvervslivet, så idéerne er nærmest født i et samarbejdende miljø, og de opfindelser har vi i flere år fokuseret på at sælge videre. Med en sådan model kan vi agere hurtigere og mere fleksibelt, både til glæde for forskeren, der gerne vil have opfindelsen ud i verden og for virksomheden, der skal kunne se en snarlig gevinst i at betale for ny viden, forklarer Niels Maarbjerg Olesen, der er sekretariatschef for AAU Innovation.

Han understreger, at patentarbejdet blot er et blandt mange elementer i en omfattende videnspredningsindsats, som også tæller blandt andet erhvervsforskerordninger, studenterprojekter og virksomhedsnetværk.

I AAU’s patent- og kommercialiseringsafdeling, der arbejder med patentbeskyttelse, virksomhedskontakt og forhandlinger om salg og licensering af nye opfindelser og teknologier, har man også kunnet mærke den udvikling, der afspejles i den nye rapport. Blandt andet gennem en øget interesse fra forskere og ph.d.-studerende for kommercialiseringskurser og matchmaking-arrangementer med potentielle samarbejdsvirksomheder.

- Vi er meget glade for, at forskningen kommer både erhvervsliv og forbruger til gode, for innovation har stor betydning for vores konkurrenceevne. For at føre de gode resultater et skridt videre har vi i år sat særlig fokus på arbejdet med at stifte flere spinout-selskaber, altså virksomheder som udspringer direkte af en opfindelse fra forskere eller studerende. Forskning i mobilteknologier og teleinfrastruktur har tidligere skabt en platform for etableringen af selskaber i Nordjylland, og vi arbejder på at gøre noget lignende inden for områder som it, kemi og sundhedsteknologi omkring AAU’s tre campusser i Aalborg, Esbjerg og Ballerup, forklarer Niels Maarbjerg Olesen.

Rapporten ”Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2009” viser, at Aalborg Universitet stod for ca. 50 procent af de opfindelser, der blev solgt fra de danske universiteter i 2009, samt at Aalborg Universitets indsats er særdeles kosteffektiv. AAU bruger markant færre ressourcer på kommercialiseringsarbejdet end de største danske universiteter, men har i modsætning til disse overskud på dette område. De samme forskningskroner giver i gennemsnit dobbelt så mange nye opfindelser på AAU i forhold til landets øvrige universiteter.

2/8 2010
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.