Batterimarkedet er domineret af Kina og USA - men der er mulighederGenanvendelse, nichemarkeder og politisk handling kan styrke forsyningssikkerhed og konkurrenceevne inden for batterier. Foto: Teknologisk Institut

Batterimarkedet er domineret af Kina og USA - men der er muligheder

I en ny rapport fremhæver Teknologisk Institut tre veje, der kan styrke EU og Danmark position inden for batterier og cirkulær økonomi: Genanvendelse, fokus på nichemarkeder og politisk handlingskraft.

Efterspørgslen på genopladelige batterier stiger voldsomt i takt med den grønne omstilling. Batterierne spiller en afgørende rolle for, at samfundet kan lykkes med at elektrificere transportsektoren og den tunge industri, hvor det er nødvendigt at kunne lagre vedvarende energi fra solceller og vindmøller.

Kina og USA dominerer batterimarkedet, men Danmark og Europa har stadig stærke kort på hånden. Det fremhæver Teknologisk Institut i rapporten 'Batterier i cirkulær økonomi'. Rapporten er en del af serien Teknologisk Udsyn.

– I rapporten kortlægger vi markedet og peger på konkrete løsninger. Der er flere veje fremad til at øge Danmarks bidrag til en cirkulær batteriøkonomi, styrke forsyningssikkerheden og skabe nye vækstmuligheder for danske virksomheder, siger Mikkel Agerbæk, direktør på Teknologisk Institut.

Kina producerer i dag tre fjerdedele af alle litium-ion-batterier, mens USA med sin 'Inflation Reduction Act' styrker sin industrielle position inden for området. Europa og Danmark har til gengæld mulighed for at etablere sig som frontløbere inden for genanvendelse og nichemarkeder for skræddersyede batteriløsninger. Men det kræver hurtig handling.

Rapporten identificerer tre centrale indsatsområder, der kan bidrage til Europas konkurrenceevne og forsyningssikkerhed:

1. Øget genanvendelse: EU skal satse på at genanvende battericeller og råstoffer som fx litium og kobolt for at reducere afhængigheden af import fra Kina.
2. Nicheproduktion: Danmark og Europa kan fokusere på udvikling af skræddersyede batteriløsninger til nichemarkeder frem for masseproduktion.
3. Politisk handling: En samlet indsats med klare reguleringer og investeringer i batteriteknologi og genanvendelse er nødvendig for at styrke forsyningssikkerheden.

Genanvendelse: En afgørende brik i EU's strategi

En central konklusion i rapporten er, at den europæiske batteristrategi bør fokusere på at genanvende råstoffer. I dag genanvendes kun en lille del af de udtjente batterier i Danmark og EU. Det står i skarp kontrast til Kinas dominans, hvor landet ikke blot sidder på udvinding og raffinering af råstoffer til batterier, men også på genanvendelse og produktion af batterikomponenter.

– Ved at genanvende råstoffer kan vi både styrke forsyningssikkerheden og reducere CO2-aftrykket. Vi skal investere i moderne genanvendelsesanlæg og udvikle teknologi, der gør det muligt at udvinde råstoffer som litium, kobolt og nikkel fra udtjente batterier. Det er en nødvendighed, hvis Europa skal opnå en cirkulær batteriøkonomi, forklarer Mikkel Agerbæk.

Nichemarkeder som dansk styrkeposition

Mens masseproduktion af batterier er domineret af Kina, har Danmark og EU en unik mulighed for at fokusere på nichemarkeder og skræddersyede løsninger. Rapporten fremhæver, at Danmark kan spille en vigtig rolle i den globale værdikæde for batterier ved at fokusere på forskning og innovation. Samtidig skal Danmark udnytte sin ekspertise inden for cirkulær økonomi og sikre, at flere batterier bliver genanvendt lokalt.

– Danmark kan ikke konkurrere med Kina på volumen, men vi kan udvikle højteknologiske løsninger, der skaber værdi i nichemarkeder. Vi har stærke forskningsmiljøer og innovative virksomheder, der kan drive udviklingen, siger Mikkel Agerbæk.
Øget forsyningssikkerhed og konkurrenceevne med nye EU-regler

Rapporten understreger, at EU's nye batteriforordning, som bl.a. fokuserer på genanvendelse og batteriproduktion, er et vigtigt første skridt til at sikre Europas konkurrenceevne og fremtidige forsyningssikkerhed. Med den nye batteriforordning følger også udvidet producentansvar. Det stiller nye krav til design, produktion, genbrug og genanvendelse af batterier. Producenter og importører bliver også ansvarlige for hele batteriets livscyklus.

– De nye regler om batteriskifte og genbrug stiller store krav til virksomhederne, som skal gentænke både deres produktion og forsyningskæde. Vores eksperter dækker hele værdikæden inden for batterier, og vi står klar til at rådgive industrien, siger Mikkel Agerbæk.

5/5 2025
  • EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    EU-projekt skal gøre kvanteteknologi klar til brug i europæiske netværk

    branche-og-teknologi ›GlobalConnect er partner i det nye EU-projekt TRUSTQ, der skal gøre kvantesikker kommunikation praktisk anvendelig i international skala.
  • Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    Volvo Cars og NVIDIA vil gøre automatiseret kørsel mere sikker

    branche-og-teknologi ›Volvo Cars udvider sit samarbejde med NVIDIA med det mål at gøre automatiseret kørsel endnu mere sikker i fremtidens Volvo-modeller.
  • Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    Millioner til forskning på tværs af faggrænser

    branche-og-teknologi ›Fra grønnere skibsfart til klogere cyberforsvar. 12 forskningsprojekter har fået støtte til at kombinere avanceret datavidenskab med andre fagområder i jagten på ny viden.
  • DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    DigiKey vil investere 100 mio. dollars over de næste 18 måneder

    branche-og-teknologi ›DigiKey vil investere 100 millioner dollars i løbet af de næste 18 måneder på at opskalere det globale produktdistributionscenter (PDC) og firmaets ordrestyringssystem (OMS). Firmaet forventer en omsætningsstigning på hele 50 procent i indeværende år.
  • Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    Det globale salg af PC'er faldt med 21 procent i tredje kvartal

    branche-og-teknologi ›Ifølge de seneste tal fra teknologi- og markedsanalysefirmaet Omdia faldet antallet af solgte desktop computere, notebooks og workstations markant i det seneste kvartal. De stadig stigende komponent-omkostninger er en vigtig faktor (in english)
  • Store investeringer i 300mm fabs

    Store investeringer i 300mm fabs

    branche-og-teknologi ›SEMI melder i seneste rapport om store igangværende og kommende investeringer i 300mm (waferdiameter) front-end fab udstyr. De forventede investeringer i alene 2026 estimeres til 149 mia. dollars, hvilket er 31 procent højere end sidste år (in english).
  • Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    Nordic Semiconductor markerer 10 år i 'hjertet' af BBC's micro:bit board

    boards ›Omkring 73 millioner unge har siden introduktionen for 10 år siden arbejdet med det såkaldte Micro:bit board, som BBC har stået fader til. Nordic Semiconductor har leveret nøgleteknologi til det unikke board (in english).
  • Fra spåner til 3D-print

    Fra spåner til 3D-print

    branche-og-teknologi ›Det netop afsluttede CHIPART-projekt viser vejen mod en mindre miljøbelastende produktion med 3D-print ved at genbruge titaniumspåner fra luftfartindustrien til 3D-print pulver – uden energitung omsmeltning.