Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Chipproducenter søger om godkendelse til at levere produkter til Huawei

Nye handelsregler, der netop er trådt i kraft, forbyder enhver virksomhed, hvis produktionsproces involverer amerikansk teknologi, at levere til Huawei. Flere har allerede søgt om dispensation.

Nye handelsregler, der trådte i kraft tirsdag, forbyder enhver virksomhed, hvis produktionsproces involverer amerikansk teknologi, at forsyne den kinesiske telecom-gigant Huawei med produkter - inklusive kritiske chipsæt - med mindre de får en licens til at gøre det.

Adskillige chipleverandører har allerede søgt amerikansk godkendelse til forsæt at levere produkter til Huawei, skriver det kinesiske erhvervs-medie Caixin.

Amerikanske Qualcomm Technology Inc. og Micron Technology Inc., Sydkoreas Samsung Electronics Co. Ltd. og SK Hynix Inc. og Taiwan-baserede MediaTek Inc. og Macronix International Co. Ltd. er blandt dem, som ifølge Caixin har ansøgt om dispensation.


Det kinesiske fastlands største chip-foundry, Semiconductor Manufacturing International Corp. (SMIC) har også indsendt en ansøgning, påpeger en talsmand for det Shanghai-baserede selskab over for Caixin. Ingen virksomheder har endnu rapporteret, om de har fået en tilladelse, skriver Caixin.
17/9 2020
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma