Cyberkriminelle på rov i mobile platforme
Mobile platforme bliver i stigende grad mål for cyberkriminelle, viser den seneste udgave af Ciscos årlige sikkerhedsrapport.
Cyberkriminelle fjerner fokus fra Windowsbaserede PC´er for i stedet at koncentrere sig mere om smartphones og tablets, viser den seneste udgave af Ciscos årlige sikkerhedsundersøgelse, Cisco Annual Security report. Skiftet skyldes, at producenterne har styrket sikkerheden i programmer og styresystemer, så PC´erne nu er mindre attraktive for cyberkriminelle.
I 2010 er der således registret et stigende antal sårbarheder på mobile platforme, hvor blandt andet Android styresystemet har været i skudlinjen med mobilapplikationer, der via Android Market ulovligt loggede brugernes informationer og videresendte disse til en webadresse i Kina.
Kriminelle hærger sociale medier
De cyberkriminelle udvikler stadig mere raffinerede metoder, og det er især den menneskelige faktor, der nu udnyttes. Henrik Stær, Teknisk Chef i Cisco Danmark, forklarer:
- De sociale mediers vækst giver cyberkriminelle nye muligheder for eksempelvis at udnytte medfølelse i forbindelse med naturkatastrofer og lokker brugerne til at indbetale donationer til fiktive hjælpeorganisationer.
- 2010-udgaven af Ciscos sikkerhedsrapport viser også, at kriminelle i stigende grad opretter falske profiler med attraktive billeder og udnytter andres brugeres interesse til at sprede malware. De mobile platforme og sociale medier rummer mange gode muligheder, men rapporten viser altså også, at det er nødvendigt at bruge sin kritiske sans, siger Henrik Stær.
Syv digitale døddsynder
2010-udgaven af Ciscos årlige sikkerhedsrapport har identificeret 'de syv digitale dødssynder', som cyberkriminelle oftest udnytter.
• Fokus på sexappeal: Kriminelle opretter falske, attraktive profiler og misbruger interessen fra brugere på sociale medier.
• Grådighed: Kriminelle udnytter brugeres interesse for billige tilbud.
• Forfængelighed: Kriminelle overbeviser en bruger om, at han er særligt udvalgt og taler til forfængeligheden.
• Misforstået tillid: Kriminelle påstår ofte at repræsentere velkendte organisationer.
• Dovenskab: Kriminelle udnytter, at brugere ikke altid tjekker, om URL-adresser i emails er korrekte og dirigerer dem derved nemt videre til falske sites.
• Ukritisk medfølelse: Kriminelle udnytter kynisk brugeres ønske om at hjælpe folk i nød til at stjæle oplysninger og penge.
• Frygt: Kriminelle udnytter frygten for at gå glip af særlige tilbud og får på den måde brugere til at reagere på henvendelser, som de ellers ville have frasorteret.
