Dansk-amerikansk samarbejde om 'telehealth'

Dansk-amerikansk samarbejde om 'telehealth'

Forskere fra Aalborg Universitet skal i samarbejde med kendt amerikansk universitet og hjertecenter l forbedre fjernbehandlingen af patienter ved hjælp af ny teknologi.

Nyt samarbejde mellem sundhedsvidenskabelige forskere fra Aalborg Universitet og verdensberømt amerikansk universitet og hjertecenter skal forbedre fjernbehandlingen af patienter via teknologi. Etableringen af et transatlantisk forskernetværk i såkaldt 'telehealth' støttes af Videnskabsministeriet, som også har været med til at bringe parterne sammen via et dansk innovationsfremstød i USA.

Adjunkt Birthe Dinesen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet står i spidsen for Aalborg Universitets indsats i det nye parløb. Hun forventer, at samarbejdet vil give helt nye muligheder på et område, hvor hun og kollegerne i Aalborg i forvejen har spillet en pionérrolle. Eksempelvis i projekter, der med teknikkens hjælp muliggør kvalificeret overvågning af hjertepatienters tilstand, selv om de befinder sig i hjemmet.

- På Aalborg Universitet har vi en unik blanding af ingeniørkundskaber og sundhedsvidenskab, som gør os til en attraktiv samarbejdspartner for amerikanerne. Til gengæld kan de køre telemedicinske forsøgsprojekter i langt større skala, end vi har mulighed for herhjemme. Vores pilotforsøg involverer måske fem patienter, hvor de i stedet har 400 patienter med. Så aftalen giver os mulighed for at opskalere vores projekter og indhente erfaringer betydeligt hurtigere, forklarer Birthe Dinesen.

De amerikanske deltagere er Davis Center for Health and Technology ved University of California Berkeley og den private hjerteklinik Cleveland Clinic i Ohio. Grundlaget blev skabt i efteråret 2010, da danske kompetencer på sundhedsområdet blev promoveret i Californien af en særlig sundhedskaravane med det danske Innovationskontor i Silicon Valley som medarrangør. Birthe Dinesen deltog i karavanen, og møderne og de efterfølgende drøftelser med amerikanerne har overbevist hende om, at der er basis for samarbejde på mange fronter:

- Berkeley er blandt verdens bedste universiteter, og Cleveland Clinic er rangeret som det førende amerikanske hjertecenter. Nu får vi i første omgang mulighed for at mødes en uge hvert sted og dele erfaringer og planer. Vi vil også udveksle kandidater og ph.d.-studerende samt lave fælles forskningsprojekter og skabe netværk mellem virksomheder de to steder, siger Birthe Dinesen.

Samtidig regner hun med, at netværket kan give inspiration på et mere overordnet plan i forhold til idéer og innovation.

- Jeg ser det som en mulighed for at styrke vores idéer, og jeg satser på en afsmittende virkning på vores kommende forskning og kliniske forsøg. Turen med sundhedskaravanen viste mig, at de er mere åbne om innovation og om at dele viden, end vi er. I Silicon Valley siger de, at det er bedre at dele viden og få en bid af en stor kage, end at man går og gemmer på viden. Det håber jeg på, at vi kan lære noget af, fortæller Birthe Dinesen.

9/2 2011
  • AI splitter PCB-industrien i to

    AI splitter PCB-industrien i to

    branche-og-teknologi ›Ny rapport fra Yole Group analyserer PCB-industrien, der er opdelt i to hele forskellige segmenter: Et 'commodity' segment, der omsætningsmæssigt står næsten stille, samt et AI-drevet segment i kraftig vækst (in english).
  • Wireless Logic Nordic får ny direktør

    Wireless Logic Nordic får ny direktør

    branche-og-teknologi ›Den erfarne tele- og IoT-profil Wanig Le Pennec bliver ny direktør for Wireless Logic Nordic. Med en stærk international baggrund inden for IoT, partnerskaber og kommerciel udvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte vækst.
  • Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    Infineon etablerer højvolumen 300mm-baseret GaN-produktion i Europa

    branche-og-teknologi ›Infineon etablerer Europas – og verdens – første produktionsanlæg til fremstilling af galliumnitrid (GaN) powerhalvledere i stor skala med afsæt i 300-millimeter (diameter) wafere (in english).
  • DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    DigiKey udvider porteføljen af DigiKey Standard produkter

    branche-og-teknologi ›Blandt de nye produkter i DigiKey's såkaldte DigiKey Standard produktportefølje kan fremhæves ESD-beskyttelsesudstyr samt præcisionsværktøjer med mere (in english).
  • Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    Samarbejde om AI-understøttet workflow til PCB inspektion

    t-og-m ›Siemens og NVIDIA vil forøge produktiviteten og forbedre kvaliteten ved at flytte forberedelsen af ​​automatiseret optisk PCB-inspektion over i den virtuelle verden (in english).
  • Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    Derfor er danske universiteter attraktive mål for hackere

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›På få uger har cyberangreb ramt DTU, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Universiteterne ligger inde med værdifulde data, har mange forskellige it-systemer og bygger på en tradition for åbenhed, hvilket gør dem interessante for cyberkriminelle.
  • Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    Audi lancerer som verdens første buede digitale OLED-baglygter

    branche-og-teknologi ›Den nye Audi Q9 er som første i verden forsynet med tredimensionelt buede digitale OLED-baglygter, som åbner for nye muligheder inden for sikkerhed og kommunikation.
  • Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    Dansk startup vil give fremtidens robotter en digital hjerne

    automation ›Startup-virksomheden Synteza har knækket koden til at skabe computerskabte træningsdata på rekordtid. Det skal gøre det markant hurtigere og billigere for robotter og selvkørende enheder at forstå den virkelige verden.